Carsten Ploug Olsen

1. påfuglen som alle hanner går jeg med løftet hale foran hunnerne alle kneb gælder jeg træner som en gal jeg læser svær litteratur pis jeg kunne lige så godt købe mig en knallert 2. sår er andre mennesker også åbne sår er andre lige så fremmede hvem skal trøste os hvordan har du det godt pis 3. jeg kan li at se på damer jeg tænder på det slidte look kurver og fede lår jeg afskyr reklamernes og pornoens glatte saltløse de vrider sig og vil ha penge muldvarpen skriger hver gang den bliver halet op af lommen pis hvis du mener at det er dig så drej 000 for hjælp mig 4. råb er mit liv en ærlig vilje til sandhed eller et råb om fisse og kongemagt play my woman pis

Som jeg har forsøgt at argumentere for tidligere, så må - hvis Gud eksisterer og Han er det Højeste Væsen - Gud være den Ene Alvidende, Alkærlige og Almægtige, Lysets og Kærlighedens Gud og Fader. Tanken bygger på den simple antagelse, at lys og kærlighed er de højeste værdier i livet, hvorfor det Højeste Væsen naturligt må være disse højeste værdiers repræsentant og behersker i fuldkommen grad. Gud er altså den Ene Fuldkomne. Hvis dette er rigtigt, kan det være interessant at se, hvilke religiøse grundtekster, der bedst afspejler denne tanke, og dermed kommer sandheden nærmest. Med det samme må - som jeg også før har forsøgt at argumentere for - det udelukkes, at nogen religiøs tekst kan give a l sandhed; dette følger logisk nødvendigt af den tanke, at Gud som den Ene ved alt, hvorfor Han ikke kan åbenbare a l sandhed for mennesker.  Men hvilken religiøs grundtekst afspejler altså bedst den tanke, at Gud er den Ene fuldkomne, Lysets og Kærlighedens Alvidende Almagt? Hvor står ...

en dag i nina ottesens liv et liv i et æg en weekend med gardinerne trukket for de 2 sidder på trappestenen i den lave vintersol deler en smøg gennemkneppede og glade måske siger han og ser på dig med et skråt smil er du om 25 eller 30 år en sølvkvinde der går til kloge koner har fuldstændig styr på st germain kosmos nisser endnu med salt men ingen at dele det med måske er din mand rig måske kræver han tak fordi han ofrede dig måske flæber han når han er fuld for han røg med i købet og så går du til andre som kan ruske dig ulykkelig og fuld af bebrejdelse og din mand brænder når dit indre smiler til en anden ikke ham og han ønsker den anden død men dig mest efter langsom tortur og det er gengældt måske vil du så tigge om storm fordi du ligger i mosevand og så når ildstormen kommer når døden brænder og brænder ud så vil du leve det er statistik mennesker fødes gennemsnitligt som 55 årige. jeg er gravid, siger du

Under antagelse af at Gud eksisterer og er kærlig, ansvarlig og retfærdig vil jeg her undersøge begrebet tros betydning for frelse og fortabelse i kristendom og islam. I begge disse religioner er tanken om frelse og fortabelsen således især knyttet til begrebet tro. Men først nogle grundlæggende spørgsmål: Kan et endeligt væsen (mennesket) begå en uendelig synd, og dermed pådrage sig en uendelig straf (fortabelsen; evige lidelser i helvede)? Kan en forkert troende, en vantro, i kraft af sin vantro (evt ikke-tro) siges at begå en uendelig synd, og at hans eller hendes evige straf derfor er retfærdig? Bliver et endeligt væsens (menneskets) synd mod et uendeligt Væsen (Gud), fx ved ikke at tro eller tro forkert (vantro), uendelig og straffen derfor også uendelig (fortabelse)? Bliver synden uendelig fordi den begås mod et uendeligt Væsen? Kan et menneske ved egen kraft komme til den rette tro, eller afhænger dette af Gud? Hvis trosspørgsmålet, det om et menneske kommer til den ...

la divina commedia Som det fremgår af alt hvad jeg hidtil har sagt og skrevet er jeg en uforbederlig kætter, gudsspotter og bagvasker - kort sagt; en forrykt eller nar, eller en gal nar - og som sådan taler jeg her; dette har jeg for længst erkendt og søger nu lægedom for. Jeg erkender, at jeg er fuldstændig uimodtagelig for enhver tanke om Guds grusomhed og hævntørst, og retter derfor blikket mod traditionen for der at søge belæring, oplysning og hvile for min galskab. Det første jeg har fundet er en populær åbenbaring - bibelen - hvor Gud er præcis som jeg vil have Ham, hvis jeg skal finde blot et spinkelt håb om frelse for min vildfarelse, dårlige karaktér og udsigt til evige lidelser. Gud er her præcis så vilkårlig og uberegnelig, præcis så tilintetgørende og benhård og hurtig til at kanøfle vantro og gale som mig, at jeg her finder håb og trøst og mærker lyset tænde i mig. Så langt, så godt. Men det er ikke nok. Jeg mærker stadig denne dybe murren, denne indre utilfredsh...

Hvis Gud eksisterer og Han - hvilket fx kristendommen og islam antager - er det Højeste Væsen, så må Han være lysets og kærlighedens Almagt, hvis lys og kærlighed antages at være de højeste værdier. Hvis endvidere sondringen; 1) magt gennem trusler, frygt og tvang 2) magt gennem kærlighed, frihed og fred er korrekt og meningsfuld, må Guds magt være gennem kærlighed, frihed og fred, da Han er lysets og kærlighedens Almagt. Den første form for magt kendetegner tyranniet, og Gud er ingen tyran, hvis Han er lysets og kærlighedens Almagt. Dermed bortfalder tanken om fortabelsen (som både kristendommen og islam hævder), der må siges at være den ultimative trussel, og en tanke, der historisk har været (mis-)brugt til at trælbinde mennesker i angst og frygt. Hvis fortabelsen ikke er en mulighed er heller ikke Satan fortabt - før eller siden må han vende tilbage til lyset og Gud. "Vandrer mod Lyset!" siger, at dette skete i 1912, og rummer desuden hans (Satans) bøn til al...

I forskellige mytologiske traditioner har man beretninger der kan tolkes parallelt med den kristne syndefaldsmyte (Bibelen; 1. Mosebog, kap. 3) - fx den græske myte om Ikaros, der fløj for tæt på Solen og styrtede i havet og druknede. Set i lyset af "Vandrer mod Lyset!" bliver myten om Ikaros et billede på den Ældstes (Satans (Ardors)) hovmod og fald (At flyve for tæt på Solen=At ville være Gud). Ifølge "Vandrer mod Lyset!" - der i øvrigt indgående fortæller om Ardors (Satans) og de øvrige ældstes fald - og tilbagevenden til Gud - bringer også den kristne syndefaldsmyte noget af sandheden; det siges således, at Adam og Eva er et billede på den Ældste (Ardor) og hans kvindelige dual, og at det at plukke fra og spise af Kundskabens Træ er et billede på de ældstes udskillen af mørket fra dets indkapsling i lyset, og sætten sig i besiddelse af mørkets livsprincip (ved skabelsen af mennesket). Myten om Kain og Abel (Bibelen; 1. Mosebog, kap. 4) forklares som billeder p...