la divina commedia
Som det fremgår af alt hvad jeg hidtil har sagt og skrevet er jeg en uforbederlig kætter, gudsspotter og bagvasker - kort sagt; en forrykt eller nar, eller en gal nar - og som sådan taler jeg her; dette har jeg for længst erkendt og søger nu lægedom for.
Jeg erkender, at jeg er fuldstændig uimodtagelig for enhver tanke om Guds grusomhed og hævntørst, og retter derfor blikket mod traditionen for der at søge belæring, oplysning og hvile for min galskab.
Det første jeg har fundet er en populær åbenbaring - bibelen - hvor Gud er præcis som jeg vil have Ham, hvis jeg skal finde blot et spinkelt håb om frelse for min vildfarelse, dårlige karaktér og udsigt til evige lidelser.
Gud er her præcis så vilkårlig og uberegnelig, præcis så tilintetgørende og benhård og hurtig til at kanøfle vantro og gale som mig, at jeg her finder håb og trøst og mærker lyset tænde i mig. Så langt, så godt.
Men det er ikke nok. Jeg mærker stadig denne dybe murren, denne indre utilfredshed og trang til at elske Gud og mennesker - jeg er altså stadig ikke rask.
Derfor søger jeg videre og falder over Koranen. Det går straks bedre. Her føler jeg mig allerede gennemheglet, afsløret og tilintetgjort på side 5 - så meget mere som jeg forstår, at denne bog er så hellig, at den ikke må sælges og købes, og at man skal igennem en rituel renselse før man overhovedet må røre den.
Jeg erkender, indrømmer og fortryder at jeg således har tiltusket mig den på syndig vis (299,- i Bog & Idé - ak, hvilken ulykkelig start på studiet!), og har tilladt mig ikke bare at røre den, men også læse hvad der står.
Til gengæld (Gud er nådig og barmhjertig) er jeg nu fulkommen helbredt for min trang, min drøm og håb om Guds kærlighed.
Mine studier efterlader ingen tvivl: Gud er grusom og blodtørstig, Han raser og udsletter hvem Han vil (eller også gør Hans tjenere det)! Jeg er rask, Gud være lovet!
Min sidste bekymring er, om helbredelsen nu også er varig, eller om der kan forventes tilbagefald? For at teste det prøver jeg at læse i endnu en åbenbaring, "Vandrer mod Lyset!", den bog, der oprindelig ledte mig til den vildfarelse, at Gud er kærlighed og kun kærlighed. Punktum.
Det er som at lægge en tændt cigaret foran én, der prøver at holde op med at ryge - jeg er lige ved endnu en gang at give efter, at falde.
Heldigvis - lige før Ragnarok bryder igennem i mit indre - med det yderste af neglene - griber jeg desperat det såkaldte Bispebrev, hvor alt er tilbagekaldt, og Guds billede er som det plejer og skal være, og jeg mærker lyset bringe mig den dybt savnede fred og hvile: Vi kan ikke regne med Ham - og fanden tage os mennesker!
Som det fremgår af alt hvad jeg hidtil har sagt og skrevet er jeg en uforbederlig kætter, gudsspotter og bagvasker - kort sagt; en forrykt eller nar, eller en gal nar - og som sådan taler jeg her; dette har jeg for længst erkendt og søger nu lægedom for.
Jeg erkender, at jeg er fuldstændig uimodtagelig for enhver tanke om Guds grusomhed og hævntørst, og retter derfor blikket mod traditionen for der at søge belæring, oplysning og hvile for min galskab.
Det første jeg har fundet er en populær åbenbaring - bibelen - hvor Gud er præcis som jeg vil have Ham, hvis jeg skal finde blot et spinkelt håb om frelse for min vildfarelse, dårlige karaktér og udsigt til evige lidelser.
Gud er her præcis så vilkårlig og uberegnelig, præcis så tilintetgørende og benhård og hurtig til at kanøfle vantro og gale som mig, at jeg her finder håb og trøst og mærker lyset tænde i mig. Så langt, så godt.
Men det er ikke nok. Jeg mærker stadig denne dybe murren, denne indre utilfredshed og trang til at elske Gud og mennesker - jeg er altså stadig ikke rask.
Derfor søger jeg videre og falder over Koranen. Det går straks bedre. Her føler jeg mig allerede gennemheglet, afsløret og tilintetgjort på side 5 - så meget mere som jeg forstår, at denne bog er så hellig, at den ikke må sælges og købes, og at man skal igennem en rituel renselse før man overhovedet må røre den.
Jeg erkender, indrømmer og fortryder at jeg således har tiltusket mig den på syndig vis (299,- i Bog & Idé - ak, hvilken ulykkelig start på studiet!), og har tilladt mig ikke bare at røre den, men også læse hvad der står.
Til gengæld (Gud er nådig og barmhjertig) er jeg nu fulkommen helbredt for min trang, min drøm og håb om Guds kærlighed.
Mine studier efterlader ingen tvivl: Gud er grusom og blodtørstig, Han raser og udsletter hvem Han vil (eller også gør Hans tjenere det)! Jeg er rask, Gud være lovet!
Min sidste bekymring er, om helbredelsen nu også er varig, eller om der kan forventes tilbagefald? For at teste det prøver jeg at læse i endnu en åbenbaring, "Vandrer mod Lyset!", den bog, der oprindelig ledte mig til den vildfarelse, at Gud er kærlighed og kun kærlighed. Punktum.
Det er som at lægge en tændt cigaret foran én, der prøver at holde op med at ryge - jeg er lige ved endnu en gang at give efter, at falde.
Heldigvis - lige før Ragnarok bryder igennem i mit indre - med det yderste af neglene - griber jeg desperat det såkaldte Bispebrev, hvor alt er tilbagekaldt, og Guds billede er som det plejer og skal være, og jeg mærker lyset bringe mig den dybt savnede fred og hvile: Vi kan ikke regne med Ham - og fanden tage os mennesker!
Kommentarer
Send en kommentar