Carsten Ploug Olsen

Her følger nogle almene betragtninger over lys og mørkes natur og indbyrdes forhold: 1) Mørkets dobbeltnatur - noget vi kunne kalde mørkets dualitet. Dette har jeg tidligere søgt at redegøre for, og vil her kun gentage, at også mørket kan "lyse" - noget der også er belæg i VmL for at hævde. Dette ses fx i den fysiske sols lys, i alle former for rus (fx forelskelse, indtagelse af alkohol eller forskellige euforiserende stoffer) osv osv. Herudover findes mørkets rent sorte side som det fx ses i alle former for vold, løgn osv osv. 2) Lys og mørkes proportionalitet. Dette skal forstås således, at hver gang vi møder noget mørke og søger at overvinde det tilskyndet af lyset, så er de to urkræfter i sig selv af ens styrke. Tænker vi os således en bestemt enhed for lysets og mørkets kræfter, vil disse mødes 1 til 1 og ikke fx 10 til 1 eller hvad man ellers kunne forestille sig. Når forholdet er som her beskrevet, er det klart, at man aldrig bør undervurdere mørket. 3) Overvinde...

Gennem årtusinder er der blevet gjort mange forskellige opfattelser af kristendommen gældende. En markant opfattelse, gennemkonsekvent og vel gennemtænkt må man sige skyldes den danske filosof og religiøse forfatter, Søren Kierkegaard (1813-55). I en lang række skrifter, både de pseudonyme og de med Kierkegaards eget navn under, gøres denne opfattelse gældende. Modsat andre må man sige, at den Kierkegaardske opfattelse er mørk i anslaget; i Kierkegaards opfattelse fremhæves bestandig lidelse, selvfornægtelse, forargelse, anfægtelse, forfærdelse osv. I skriftet, "Sygdommen til døden", Kirkegaards skrift om fortvivlelse, skriver han, at synden mod helligånden er at erklære kristendommen for usandhed og løgn. Hvad han ikke skriver direkte er, at denne synd ikke tilgives af Gud - en traditionel kristen opfattelse. Man må altså tro, at gør man dette, erklærer kristendommen for usandhed og løgn, så hjemfalder man til den evige fortabelse. Nu - det gør jeg personligt - e...

Hvorfor er Gud usynlig? Eller sagt på en anden måde: Hvorfor åbenbarer Gud sig ikke direkte, synlig for alle? Dette kan der være mange grunde til. En af dem er anført i VmL; hvis Gud valgte i sin fulde lysstyrke og -intensitet at gæste jordplanet, ville alle menneskeånder viljeløst opsuges, tilintetgøres fordi de mangler den fornødne styrke til at være i Guds umiddelbare nærhed under sådanne forhold. En anden begrundelse tænker jeg mig skyldes en universel lov eller snarere mekanisme med hensyn til lys og mørkes indbyrdes forhold. Således reagerer mørket på enhver intensivering (udvikling) i lyset. Hvis derfor Gud nedsatte sin egen lysstyrke og gæstede jordplanet (som han kan og af og til gør ifølge "Spørgsmål og Svar") men på en sådan måde at menneskeånderne ikke blev tilintetgjorte, men - synligt for alle, ville et sådant magtsprog få stærke mørkekræfter i os til at reagere negativt imod os - da man jo må tænke sig at der dog ville være tale om en meget stærk lyspåvir...

Hvad er kristendom? Hvad er kristendommens inderste? Er det ikke følgende: Ved tro på - og ved ikke at forarges eller stiller sig ligegyldig - Kristi forsoningsdød bliver sjælen, der som udgangspunkt er tabt (ved syndefaldet) atter Guds, og således frelses mennesket fra den evige fortabelse. Er dette en rigtig udlægning af kristendommen? Hvis ja; er dette så sandt? Om dette kunne der strides længe - og det er der så vist også blevet i de årtusinder, der er gået siden Kristi liv og død og siden kristendommen grundlagdes af Paulus. Går man til mennesker med dette spørgsmål, har man straks striden. Går man derimod til den eneste, der vel kan svare sandt og med guddommelig myndighed på spørgsmålet - nemlig Gud selv - så er svaret: Nej! Dette gøre enhver, der har interesse i dette spørgsmål - jeg foregiver ikke at være en autoritet her - jeg har blot forelagt Gud dette spørgsmål - og svaret som jeg fik var som givet ovenfor.

Inspireret af Kierkegaards, "Kærlighedens gerninger", vil jeg sige, at det, der kan gøre en kærlighed fortvivlet, er kravet om besiddelsen. Dette krav - hvis det hedder: Dét eller døden - annullerer på en måde kærligheden, da ægte kærlighed sætter fri.

Den af Charles Darwin fremsatte teori om arternes oprindelse og udvikling gennem naturlig udvælgelse og overlevelse af de bedst egnede kan ses i et bredere perspektiv, og kunne måske egne sig til andre videnskabsgrene end den oprindelige biologiske. Jeg tænker mig her som eksempel den økonomiske teori. Da jeg ikke er fagøkonom, og ikke har nogen videnskabelig uddannelse af anden art, er jeg ikke klar over, om det jeg her vil fremsætte tidligere er fremsat af andre. Jeg er dog, som ren amatør, ikke bekendt med noget sådant. Den naturlige udvælgelse og overlevelsen af de bedst egnede tænker jeg mig således anvendt indenfor fx økonomisk teori til beskrivelse af fænomener i den markedsøkonomiske model og system. Således tænker jeg mig, at de bedst egnede produkter og virksomheder overlever (eller bliver stærkere - rigere) i konkurrence med andre produkter og virksomheder. Derigennem kan man sige, at der ligesom i biologien sker en langsom forædling af produkter, virksomheder mv. De...

Ved samtale med forskellige mennesker er jeg den senere tid uafhængigt af hinanden stødt på tanken om, at vi mennesker burde samarbejde i stedet for at konkurrere med hinanden. Som jeg ser det, også inspireret af den geniale, politiske tænker, Emery Reves, (Fredens anatomi), har den nuværende verdensorden, hvor der flere (mange) steder suverænt opstilles normer for lov og ret, det med at skabe konkurrence, hvor nogle vinder og andre (mange) taber. I en moderne kontekst (Reeves tanker er formuleret omkring eller lige efter 2. verdenskrig) med den såkaldte globalisering, kunne man hævde, at de mange steder på kloden, hvorfra man opstiller normer for lov og ret, udvikler konkurrerende, ikke-samarbejdende, markeder, hvor få er vindere og mange er tabere, med deraf følgende social nød, krige osv osv. Kunne man forestille sig, at man som modtræk til de konkurrerende og stadig større enheder (som ser ud til at være ved at have udlevet sit potentiale - jeg tænker her på den globale, økon...