Ved samtale med forskellige mennesker er jeg den senere tid uafhængigt af hinanden stødt på tanken om, at vi mennesker burde samarbejde i stedet for at konkurrere med hinanden.
Som jeg ser det, også inspireret af den geniale, politiske tænker, Emery Reves, (Fredens anatomi), har den nuværende verdensorden, hvor der flere (mange) steder suverænt opstilles normer for lov og ret, det med at skabe konkurrence, hvor nogle vinder og andre (mange) taber.
I en moderne kontekst (Reeves tanker er formuleret omkring eller lige efter 2. verdenskrig) med den såkaldte globalisering, kunne man hævde, at de mange steder på kloden, hvorfra man opstiller normer for lov og ret, udvikler konkurrerende, ikke-samarbejdende, markeder, hvor få er vindere og mange er tabere, med deraf følgende social nød, krige osv osv.
Kunne man forestille sig, at man som modtræk til de konkurrerende og stadig større enheder (som ser ud til at være ved at have udlevet sit potentiale - jeg tænker her på den globale, økonomiske krise, risiko for økologisk sammenbrud osv) oprettede ét sted, hvorfra man opstillede normer for lov og ret - en verdensregering - med det til følge, at vi går fra at være hinandens konkurrenter (og potentielle fjender) til at være hinandens medarbejdere, mennesker, der samarbejder om at skabe åndelige og materielle værdier?
Der er - udover det politiske lag som Reeves undersøger (primært spørgsmålet om krig og fred) - måske også klare økonomiske fordele ved at have en central verdensregering - især derved, at man måske så kan undgå det ræs mod bunden - eller politik og økonomi efter den laveste fællesnævner - de "huller" i verdenssamfundet, hvor fx enkeltpersoner eller selskaber unddrager sig skattebetaling (skattely), og undgå udhuling af arbejdstageres rettigheder og sikkerhed.
Rettigheder og sikkerhed koster - og derfor fordyres produkter eller tjenesteydelser i lande, der vægter disse rettigheder højt, hvorved de bliver mindre konkurrencedygtige, især hvis man konkurrerer på det samme marked men efter forskellige regler (fx indenfor EU som har et fælles indre marked men forskellige parlamenter, der lovgiver forskelligt; jf fx de nok så bekendte polske håndværkere osv).
Udover de mulige arbejdsmarkedspolitiske fordele og hensynet til fred, kan der også tænkes finanspolitiske fordele ved en verdensregering. En del politikere og analytikere har således tilskrevet eurokrisen det forhold, at man har en eurozone men intet øverste finanspolitisk organ til at lovgive i zonen.
I en tid hvor globaliseringen for alvor slår igennem kan det vise sig økonomisk fatalt at have i princippet ét stort globalt marked for varer, tjenesteydelser og arbejdstagere og - givere uden et samlende fælles lovgivende organ (en verdensregering), der kan regulere dette marked. De kriser vi har set i Eurozonen kan vise sig i endnu større målestok uden en verdensregering og en fælles, global finanspolitik.
Så kunne man spørge: På hvilket grundlag kunne vi i givet fald samles om en sådan verdensregering? Måske den socialdemokratiske tankegang (socialdemokraterne tager - i hvert fald i egen selvforståelse - det bedste fra socialismen og liberalismen), måske noget nyt, endnu ukendt, det er svært at sige.
Men jeg tror personligt, at tiden er ved at være moden til en anden måde at leve på - jeg tror at mange er trætte af social nød og uretfærdighed, truende økologiske katastrofer, krige osv, som synes at være indbygget i den nuværende tingenes tilstand. Jeg tror, at mange længes efter fred, simpelthen, og sikkerhed og velstand.
Det er i hvert fald ingen naturlov, at vi skal konkurrere og udrydde hinanden i den ene eller den anden form. Global fred og velstand er faktisk en mulighed - hvis vi vil det.
Som jeg ser det, også inspireret af den geniale, politiske tænker, Emery Reves, (Fredens anatomi), har den nuværende verdensorden, hvor der flere (mange) steder suverænt opstilles normer for lov og ret, det med at skabe konkurrence, hvor nogle vinder og andre (mange) taber.
I en moderne kontekst (Reeves tanker er formuleret omkring eller lige efter 2. verdenskrig) med den såkaldte globalisering, kunne man hævde, at de mange steder på kloden, hvorfra man opstiller normer for lov og ret, udvikler konkurrerende, ikke-samarbejdende, markeder, hvor få er vindere og mange er tabere, med deraf følgende social nød, krige osv osv.
Kunne man forestille sig, at man som modtræk til de konkurrerende og stadig større enheder (som ser ud til at være ved at have udlevet sit potentiale - jeg tænker her på den globale, økonomiske krise, risiko for økologisk sammenbrud osv) oprettede ét sted, hvorfra man opstillede normer for lov og ret - en verdensregering - med det til følge, at vi går fra at være hinandens konkurrenter (og potentielle fjender) til at være hinandens medarbejdere, mennesker, der samarbejder om at skabe åndelige og materielle værdier?
Der er - udover det politiske lag som Reeves undersøger (primært spørgsmålet om krig og fred) - måske også klare økonomiske fordele ved at have en central verdensregering - især derved, at man måske så kan undgå det ræs mod bunden - eller politik og økonomi efter den laveste fællesnævner - de "huller" i verdenssamfundet, hvor fx enkeltpersoner eller selskaber unddrager sig skattebetaling (skattely), og undgå udhuling af arbejdstageres rettigheder og sikkerhed.
Rettigheder og sikkerhed koster - og derfor fordyres produkter eller tjenesteydelser i lande, der vægter disse rettigheder højt, hvorved de bliver mindre konkurrencedygtige, især hvis man konkurrerer på det samme marked men efter forskellige regler (fx indenfor EU som har et fælles indre marked men forskellige parlamenter, der lovgiver forskelligt; jf fx de nok så bekendte polske håndværkere osv).
Udover de mulige arbejdsmarkedspolitiske fordele og hensynet til fred, kan der også tænkes finanspolitiske fordele ved en verdensregering. En del politikere og analytikere har således tilskrevet eurokrisen det forhold, at man har en eurozone men intet øverste finanspolitisk organ til at lovgive i zonen.
I en tid hvor globaliseringen for alvor slår igennem kan det vise sig økonomisk fatalt at have i princippet ét stort globalt marked for varer, tjenesteydelser og arbejdstagere og - givere uden et samlende fælles lovgivende organ (en verdensregering), der kan regulere dette marked. De kriser vi har set i Eurozonen kan vise sig i endnu større målestok uden en verdensregering og en fælles, global finanspolitik.
Så kunne man spørge: På hvilket grundlag kunne vi i givet fald samles om en sådan verdensregering? Måske den socialdemokratiske tankegang (socialdemokraterne tager - i hvert fald i egen selvforståelse - det bedste fra socialismen og liberalismen), måske noget nyt, endnu ukendt, det er svært at sige.
Men jeg tror personligt, at tiden er ved at være moden til en anden måde at leve på - jeg tror at mange er trætte af social nød og uretfærdighed, truende økologiske katastrofer, krige osv, som synes at være indbygget i den nuværende tingenes tilstand. Jeg tror, at mange længes efter fred, simpelthen, og sikkerhed og velstand.
Det er i hvert fald ingen naturlov, at vi skal konkurrere og udrydde hinanden i den ene eller den anden form. Global fred og velstand er faktisk en mulighed - hvis vi vil det.
Kommentarer
Send en kommentar