Gennem årtusinder er der blevet gjort mange forskellige opfattelser af kristendommen gældende. En markant opfattelse, gennemkonsekvent og vel gennemtænkt må man sige skyldes den danske filosof og religiøse forfatter, Søren Kierkegaard (1813-55).
I en lang række skrifter, både de pseudonyme og de med Kierkegaards eget navn under, gøres denne opfattelse gældende.
Modsat andre må man sige, at den Kierkegaardske opfattelse er mørk i anslaget; i Kierkegaards opfattelse fremhæves bestandig lidelse, selvfornægtelse, forargelse, anfægtelse, forfærdelse osv.
I skriftet, "Sygdommen til døden", Kirkegaards skrift om fortvivlelse, skriver han, at synden mod helligånden er at erklære kristendommen for usandhed og løgn.
Hvad han ikke skriver direkte er, at denne synd ikke tilgives af Gud - en traditionel kristen opfattelse.
Man må altså tro, at gør man dette, erklærer kristendommen for usandhed og løgn, så hjemfalder man til den evige fortabelse.
Nu - det gør jeg personligt - erklærer kristendommen for usandhed og løgn - og har gjort det i mange år (se fx mit skrift, "Mod kristendommen" eller det første blogindlæg med samme titel ("Er kristendommen sand")).
Og heri føler jeg en stærk opbakning og støtte fra Gud. Jeg føler klart, at dette er Guds mening.
Jeg føler ingen fordømmelse, ingen åndskvaler desangående - kun accept og godkendelse og fred med min samvittighed. Jeg føler mig ikke på nogen måde "fortabt" fordi jeg har denne opfattelse og har skrevet om den offentligt.
Jeg kan ikke på nogen måde forene fx den Kierkegaardske opfattelse af kristendommen og Gud (med al dens selvfornægtelse og sjæleangst osv) med det billede jeg har af Gud som en varm, nær, tryg Fader.
Jeg kan i det hele taget slet ikke forene den kristne gudsopfattelse (fx at nogle skal fortabes, at Kristus er Gud osv osv) med det billede jeg har af Gud.
Uden at vakle vil jeg derfor - med fred i sindet og ro med min samvittighed - erklære, at kristendommen (som den er formuleret og opfattet af Kierkegaard og andre, eller som den fremtræder i Bibelen og selvfølgelig specielt Det nye Testamente) er usandhed og løgn.
Dette er min faste overbevisning. Med det forbehold at intet jordisk sprog eller tanke fuldtud kan opfatte eller afspejle Guds hele guddomsfylde og kærlighed og lysintensitet, har jeg personligt i over 25 år ment, at det reneste og mest ophøjede billede af Gud og det guddommelige, der er blevet formuleret i et jordisk sprog, er det, der træder os i møde i "Vandrer mod Lyset!".
Med evigt ansvar for Gud siger jeg: Dette er sandhed!
I en lang række skrifter, både de pseudonyme og de med Kierkegaards eget navn under, gøres denne opfattelse gældende.
Modsat andre må man sige, at den Kierkegaardske opfattelse er mørk i anslaget; i Kierkegaards opfattelse fremhæves bestandig lidelse, selvfornægtelse, forargelse, anfægtelse, forfærdelse osv.
I skriftet, "Sygdommen til døden", Kirkegaards skrift om fortvivlelse, skriver han, at synden mod helligånden er at erklære kristendommen for usandhed og løgn.
Hvad han ikke skriver direkte er, at denne synd ikke tilgives af Gud - en traditionel kristen opfattelse.
Man må altså tro, at gør man dette, erklærer kristendommen for usandhed og løgn, så hjemfalder man til den evige fortabelse.
Nu - det gør jeg personligt - erklærer kristendommen for usandhed og løgn - og har gjort det i mange år (se fx mit skrift, "Mod kristendommen" eller det første blogindlæg med samme titel ("Er kristendommen sand")).
Og heri føler jeg en stærk opbakning og støtte fra Gud. Jeg føler klart, at dette er Guds mening.
Jeg føler ingen fordømmelse, ingen åndskvaler desangående - kun accept og godkendelse og fred med min samvittighed. Jeg føler mig ikke på nogen måde "fortabt" fordi jeg har denne opfattelse og har skrevet om den offentligt.
Jeg kan ikke på nogen måde forene fx den Kierkegaardske opfattelse af kristendommen og Gud (med al dens selvfornægtelse og sjæleangst osv) med det billede jeg har af Gud som en varm, nær, tryg Fader.
Jeg kan i det hele taget slet ikke forene den kristne gudsopfattelse (fx at nogle skal fortabes, at Kristus er Gud osv osv) med det billede jeg har af Gud.
Uden at vakle vil jeg derfor - med fred i sindet og ro med min samvittighed - erklære, at kristendommen (som den er formuleret og opfattet af Kierkegaard og andre, eller som den fremtræder i Bibelen og selvfølgelig specielt Det nye Testamente) er usandhed og løgn.
Dette er min faste overbevisning. Med det forbehold at intet jordisk sprog eller tanke fuldtud kan opfatte eller afspejle Guds hele guddomsfylde og kærlighed og lysintensitet, har jeg personligt i over 25 år ment, at det reneste og mest ophøjede billede af Gud og det guddommelige, der er blevet formuleret i et jordisk sprog, er det, der træder os i møde i "Vandrer mod Lyset!".
Med evigt ansvar for Gud siger jeg: Dette er sandhed!
Kommentarer
Send en kommentar