Carsten Ploug Olsen

Det næstværste i verden ville være, hvis vi aldrig fik, hvad vi ønsker, det værste hvis vi altid fik hvad vi ønsker, når vi ønsker det 1) Ting får sin værdi efter hvad det koster os at opnå dem. 2)  Hvis ting intet koster, er de værdiløse. Hvis livet og kærligheden ingenting koster, er de uden værdi. 3) Hvis vi aldrig anstrenger os, bliver vi aldrig stærke. 4) Hvis vi pakker andre - for eksempel vores børn - ind i vat, bliver de svage og hjælpeløse overfor livets realiteter. 5) Hvis vi fejt flygter fra livets realiteter, bort fra verden og mennesker, flygter vi fra livet. 6) Hvis alt går vores vej, ender vi i en blindgyde. 7) Hvis Solen aldrig går ned, lærer vi aldrig at finde vej gennem mørke. 8) Hvis ikke vi kender dalen, kender vi heller ikke bjerget. 9) Hvis ikke vi kender til kamp, kender vi heller ikke til hvile. 10) Hvis ikke vi kender mørket, kender vi heller ikke lyset. (Inspireret af Vandrer mod Lyset, I Ching og podcasten, Philosophize This! af ...

Til forskellige tider har gejstlige og andre søgt at begrunde moral og etik i det religiøse, og har samtidig hævdet, at hvis ikke moralen begrundes religiøst, har den intet gyldigt fundament, og moral og i sidste ende samfundet opløses. Man hævder da fx de ti bud eller de islamiske lovbestemmelser og hævder guddommelig og guddommeligt sanktionerede straffe - jordiske eller evige - ved lovbrud. Selve disse love begrundes ikke, men det er faktisk muligt at begrunde den virkelige guddommelige etik - som ikke nødvendigvis er identisk med den kristne eller den islamiske eller andre etablerede religioners - den etik som kan udledes af Vandrer mod Lyset, og som jeg tænker mig at også de fleste ikke-troende kan vedkende sig, nemlig den helt enkle: Ikke at gøre andre ondt - hverken fysisk eller psykisk - fordi det at gøre andre ondt i sagens natur bringer andre lidelse. Vi bør ikke bringe andre lidelse ud fra en forståelse af, hvor ondt det ville gøre på os selv, hvis vi var i den andens ...

Som vi sår, skal vi høste Den der sår lys, høster lys Den der sår mørke, høster mørke Den der sår det gode, høster det gode Den der sår det onde, høster det onde Den der sår glæde og lykke, høster glæde og lykke Den der sår lidelse, høster lidelse Den der sår kærlighed, høster kærlighed Den der sår had, høster had Den der sår fred, høster fred Den der sår ufred, høster ufred Fred være med dig!

disse lænker søde og ubrydelige hænger om halsen de løfter mig tynger mig de kalder det kærlighed hvis jeg går går jeg i stykker hvis jeg bliver dør jeg lidt hver dag jeg dør hver dag

Det er altid koldest og mørkest lige før daggry; Winston Churchill Den logik der driver argumentet i Thomas Hobbes' Leviathan; At for at undgå naturtilstandens alles kamp mod alle, må individerne afgive en del af deres magt og frihed til en Suveræn (fx en monark eller et demokratisk styre); Kan siges at tegne en helt grundlæggende politisk drivkraft, nemlig den der præger en politisk bevægelse mod stadig større politiske enheder og sammenslutninger; Fra urmenneskets løst sammenhængende flokke under en stærk leder, til egentlige stammer, over byer til nationalstater og videre endnu til alliancer af nationalstater (fx EU). Denne bevægelse mod stadig større enheder vil formentlig ikke stoppe før vi har en egentlig Verdensstat med en permanent siddende Verdensregering og en permanent arbejdende lovgivende og dømmende global magt, fordi behovet for at undgå en alles kamp mod alle - i starten mellem individer (ifølge Hobbes) og senere mellem nationalstater og alliancer af dem -...