Gå videre til hovedindholdet

Grundkonflikter i det menneskelige sind

Hvis Vandrer mod Lyset er sandhed og vi mennesker både har en fysisk, en astral og en åndelig krop og hjerne, og hvis videre den tolkning af psykoanalysen jeg tidligere har givet her på bloggen er rigtig (Psykoanalyse - en tolkning), så har denne tolkning dog nok alligevel brug for en lille korrektion:

Jeg siger at det spæde barn fødes med en næsten ubegrænset livsdrift (libido), men at det snart møder modstand mod denne stærke libido fra omgivelserne, en modstand eller hæmning som kan sætte sig som neuroser eller 'knuder' i sindet.

Denne opfattelse bør nok nuanceres hvis vi antager - med Vandrer mod Lyset - at mennesket fødes med en moralsk og etisk sans.

Derfor møder den uhæmmede, fysiske livsdrift både ydre og indre modstand (fra omgivelserne og den indre, medfødte etiske og moralske sans), og skaber en modsat strømning i os, dødsdriften, thanatos, og indre konflikt, og dette peger videre mod en grundliggende konflikt i menneskesindet:

Konflikten mellem det fysiske og det åndelige i os.

For udover den første konflikt (libidoen og modstanden mod den) vi møder i livet, rammes vi for anden gang af den grundliggende konflikt mellem åndeligt og fysisk i puberteten. 

Når det seksuelle melder sig, er kønsdriften, ligesom den oprindelige livsdrift, nærmest ubegrænset, men møder også - både indefra og udefra - modstand.

Indefra fordi ånden er strengt monogam (vi er skabt to og to som dualer) og udefra fordi normen i de fleste samfund hævder det monogame forhold som ideal (og således afspejler den åndelige monogami) og fordømmer det polygame menneske ('utroskab').

Derfor er der i det mindste to aspekter og grundkonflikter i os mennesker:

De oprindeligt ubegrænsede drifter, livsdriften og kønsdriften, som både indefra og udefra hæmmes og møder modstand og således danner baggrund for mange neurotiske tilstande og konflikter både i den enkelte og mellem mennesker.

Da disse drifter er konstante (men måske aftagende med alderen) og hæmmede, vil selv det højest udviklede og ædle menneske kunne hjemsøges af indre uro og konflikter med andre mennesker.

Men på den anden side kan denne indsigt bringe sindet en ro ved at erkende at det fuldkomne eller perfekte ikke kan nås af os mennesker.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og d...