Carsten Ploug Olsen

Er livet en flod eller et træ? Nogle siger: Vi ser mod et indre punkt, indad, jeget, og derved bliver vi blinde for livets flod og hav omkring os, og derved skaber vi hvirvler og uro i floden. Dette er døden, siger de. Når vi drejer blikket væk fra punktet og erkender dets væsen og sindets natur ophæves de og vi hensynker i Nirvana. Og således fordrejede de mesterens liv og ord. Jeg siger: Det indre punkt, jeget, er alt vi har. I det har livets træ sin rod, og fra det vokser stammen og kronen og blomsten, vandet og befrugtet og næret af kærlighedens flod ved træets fod. Dette er livet, siger jeg.

Det lys vi opfordres til at vandre mod i Guds åbenbaring, Vandrer mod Lyset, kan virke abstrakt og diffust; for hvad er lys? Men det er ikke anderledes end at Lyset er kærligheden. Til det vil jeg sige: Vandringen mod Lyset er ikke en vandring mod et mål udenfor os, men derimod en vandring indad, idet vi må søge at gøre os selv mere kærlige, tilgivende, milde. Vandringens mål ligger altså indeni os, ikke uden for os, ultimativt i foreningen ved kærlighed af vores tanke og vilje så vi bliver upåvirkelige af mørket, det onde, i al evighed ('Spørgsmål og Svar II' no 64). Vi ved fra Vandrer mod Lyset at Gud ikke øver tvang mod nogen, for kun det lys og den kærlighed vi selv kæmper os til, er vores. Et lys og en kærlighed vi blev tvunget til at antage eller udøve, ville ikke være vores og den ville være uden værdi.  Hvis andre tog skridtene for os, ville vi ikke selv blive stærkere.  Derfor må enhver ved vandringen selv - og i frihed - søge at berige og forædle sin ånd....

Hvis Vandrer mod Lyset er sandhed og vi mennesker både har en fysisk, en astral og en åndelig krop og hjerne, og hvis videre den tolkning af psykoanalysen jeg tidligere har givet her på bloggen er rigtig ( Psykoanalyse - en tolkning), så har denne tolkning dog nok alligevel brug for en lille korrektion: Jeg siger at det spæde barn fødes med en næsten ubegrænset livsdrift (libido), men at det snart møder modstand mod denne stærke libido fra omgivelserne, en modstand eller hæmning som kan sætte sig som neuroser eller 'knuder' i sindet. Denne opfattelse bør nok nuanceres hvis vi antager - med Vandrer mod Lyset - at mennesket fødes med en moralsk og etisk sans. Derfor møder den uhæmmede, fysiske livsdrift både ydre og indre modstand (fra omgivelserne og den indre, medfødte etiske og moralske sans), og skaber en modsat strømning i os, dødsdriften, thanatos, og indre konflikt, og dette peger videre mod en grundliggende konflikt i menneskesindet: Konflikten mellem det fysiske ...

Efter selv at have udviklet - og fulgt - min stensikre kur var jeg særdeles tilfreds med min vægt, der nu var meget stabil (kun små udsving). For at underbygge kurens effektivitet og forlene den med videnskabelighed og evidens, besluttede jeg at notere min vægt hver morgen i en tabel. Ud fra tabellen udarbejdede jeg en graf, så jeg nemt kunne følge vægten over tid og således overbevise mig selv om at jeg var inde i en positiv bane. Da jeg havde gjort det et stykke tid, følte jeg mig sikker nok til at forsøge at tjene lidt gysser på metoden ved at spille på dagsvægten. Jeg satte i starten odds lavt - af forsigtighed. Men snart begyndte jeg at gamble mere og til sidst kan man vist ikke kalde det andet end hazard. Jeg ville være ked af at miste alle mine sparepenge, så - jeg indrømmer det - jeg begyndte at snyde: Jeg steg op på vægten med hænderne for øjnene og gjorde min indsats - efter at have lindet lidt på højre ringfinger. Dette gentog sig mange gange og jeg blev rig..l...

Og det skete i de dage.. At min vægt steg foruroligende. Jeg har prøvet alle kure, løbet alle løb, trænet hårdt i alle mulige sportsgrene..intet har hjulpet. Så prøvede jeg hver morgen når jeg vejede mig..at nøjes med at sætte den ene fod på vægten.. Og en tid fungerede det..jeg tabte mig og var glad igen. Men så begyndte vægten..igen..at stige. Hvad nu, tænkte jeg. Så ramte inspirationen mig: Jeg klistrede et hvidt stykke papir på vægtens display og skrev min idealvægt på det med tusch.. Nu er jeg altid glad. Jeg vejer mig hver morgen. Altid glad. Der er ingen copyright på min metode og den er helt gratis for alle at prøve. Den er garanteret effektiv og danner den perfekte begyndelse for en glad dag..Alle dage.

Det er helt uhørt når der som i New Zealand bliver begået terror mod fredelige muslimer forsamlet i bøn. Og det er forkasteligt når vestlige koalitioner invaderer fremmede stater som det skete i fx Afghanistan og Irak. Det står fast: Alle liv der tages i dag, skal gives tilbage i morgen ved at de skyldige frelser lige så mange liv som de har taget før de kan vandre videre mod Lyset og Gud. Derfor siger Kristus i sin tale i Vandrer mod Lyset at intet sinker os så meget på vores vandring som krig, drab og mord. Anlægger vi en menneskelig synsvinkel bliver resultatet lige så kompromitterende for de skyldige i krig og drab begået af stater. Vi siger at vi kæmper for eller forsvarer vestlige værdier. Hvilke værdier? Menneskerettigheder? Hvad med retten til liv? Forsvarer vi den med krig og drab? De kristne værdier? Hvad med Jesu ord: Tilgiv jeres fjender? Kompromitterer og undergraver vi ikke alle de umistelige værdier vores samfund bygger på hvad enten vi anfører religiøs...

For at finde en kildes udspring må man gå mod strømmen;- Fra ukendte verdner i ukendte dimensioner strømmer en kilde til alle mennesker; For at finde denne kildes, kærlighedens, udspring, må vi gå mod strømmen, mod Lyset, mod kærligheden; Vi må også gå mod den strøm, der søger at føre os bort fra kilden: Verdens sædvanlige gang: Strid, splid, vold, krig, fordømmelse; alt det der hører det onde til og som kaster skygger i det indre, idet det spærrer for kildens lys; Hvad er kilden? Hvad andet end Gud? Gå mod strømmen, mod Lyset, mod kærligheden; det der får hjertet til at synge og giver livet vægt og fylde. I kærlighedens, kildens, udspring finder sjælen og hjertet sin Skaber og evige ro og velsignelse og salighed. Saligt og velsignet og helligt er mennesket!

I kristen tradition opererer man som bekendt med 'den treenige Gud', Far-Søn-Helligånd, og der er evangelisk belæg for tanken om, at synd mod Helligånden ikke tilgives. Undertiden kaldes Helligånden i evangelierne 'Talsmanden' hvormed man måske mener, at det er den der vækker til tro (eller undlader at gøre det). Hvad synd mod Helligånden nærmere er, siges der intet om, men en tænker som Kierkegaard mente, at det var at erklære kristendommen for usand. Andre har sikkert haft andre bud. Helligånden er et lidt diffust begreb og det samme er synden mod den. Findes der en synd Gud ikke kan eller vil tilgive? Nej, en sådan synd findes ikke og Helligånden eksisterer ikke. Det der findes er Guds Tanke og det hellige i ethvert menneske. Vi kan synde mod Gud og det hellige i os (ved at handle mod vores samvittighed, dvs mod bedre vidende),  men ingen synd er utilgivelig, og der er oprejsning for ethvert fald. Som jeg flere gange retorisk har spurgt: Hvem har loddet...

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...