Bibelen som myte

I en hvis forstand lader bibelen - uagtet den omhandler virkelige personer og handlinger - sig betragte som en myte idet man følger Kierkegaards myteforståelse - at myten lader det der er indvortes foregå i det udvortes; dvs gennemspille en handling i det ydre som i virkeligheden primært har en indre basis og realitet.

Den mytiske - altså indre - realitet som bibelen gennemspiller kan siges at være det Grundtvig beskrev som kristendommens essens eller grundskema:

Skabelse - syndefald - frelse og opstandelse.

Dette skema påstås i en vis forståelse af kristendommen at gælde for det enkelte menneskes liv på den måde at den mytiske skabelse svarer til det enkelte menneskes fødsel.

Syndefaldet svarer til det enkelte menneskes trang til at være sin egen herre overfor Gud (Grundtvig); måske ligefrem at være lig Gud fx i en antropocentrisk livsforståelse i stedet for en teocentrisk  (hvor man forstår mennesket og ikke Gud som verdens centrum).

Frelsen og opstandelsen kan opfattes som Kristus der rækker hånden til os i faldet (synden at sætte mennesket og ikke Gud i centrum; at ville være lig Gud) og os der tager hans fremstrakte hånd, idet vi erkender at vi ikke kan frelse os selv og idet vi ved tro erkender, at kun Gud kan gribe og frelse os fra fald, synd og død.

Det er ikke sikkert at Kierkegaards opfattelse af troen som et spring ud på de 70000 favne vand (troens dobbeltbevægelse; at opgive alt for at få alt (frelsen og det evige liv)) er rigtig, da den synes at forudsætte en første aktiv handling fra os mennesker (springet; troens dobbeltbevægelse).

Måske er den primære tros- eller frelseshandling Guds (eller Kristus) idet Han rækker hånden til os og griber os i faldet. Vores handling er måske kun at tage den fremstrakte hånd.

Er dette en sand bibel- og kristendomsforståelse?

Jeg skal ikke gå i rette med Gud, blot sige at hvis dette er sandheden, så er den kristne Gud mindre end den Gud, der træder os i møde i Vandrer mod Lyset, hvor det utvetydigt siges, at ingen skal fortabes. Hvilken Gud vil vel tåle at miste blot en selv om det sker efter menneskers egen vilje (undlade at tage den fremstrakte hånd)?

Er en Gud der tillader fortabelsen (den kristne (og den islamiske) Gud) ikke mindre end den, der ikke gør (Vandrer mod Lysets Gud)?

Derfor kan jeg ikke se, at bibelen og kristendommen kan forsvares hvad enten man læser og forstår den bogstaveligt eller som myte.