En central pointe som kan læses ud af Vandrer mod Lyset er, at størstedelen af den menneskelige lidelse kommer af, at vi mennesker ofte handler imod vores indre overbevisning (samvittigheden; skytsåndens stemme som mennesker oplever som en indre stemme).
Derfor er svaret på spørgsmålet: Kan vi afskaffe eller forhindre lidelse; et ja. Det kan vi hver især ved ikke at handle mod vores samvittighed, vores indre sans for godt og ondt.
Men som enhver kan se er der en nødvendig nuance eller forbehold; for ingen undgår en gang imellem - fx i hidsighed - at gøre onde ting, at begå fejl. Derfor må den nuance med, at vi kan minimere eller reducere vores lidelser ved så vidt muligt og efter bedste evne og vilje at handle så rent eller så lidt ondt som muligt.
Der skal også den nuance eller det forbehold med, at vi alle har en historie; en historie som ifølge Vandrer mod Lyset for de fleste af os går flere eller mange liv tilbage. Derfor har vi også en del karma, soning at gøre, dvs lidelser som har sin rod i fortiden.
Det jeg skriver om her gælder fremtiden; ved at have et fokus på hvad vores indre fornemmelse mener om godt og ondt og handle efter denne overbevisning så godt vi kan, kan megen fremtidig lidelse forhindres, og vores vej mod Lyset og saligheden bliver kortere.
Der skal sluttelig også den nuance med, at det ikke kun er vores fejl, der bringer os lidelse. Fx vil de fleste føle sorg, når en vi kender og holder af lider. Vi deltager i disse lidelser idet vi empatisk fornemmer disse lidelser som om det var os selv der led.
Men vi kan altså hver især om ikke forhindre så reducere lidelsen; ikke via et teknologisk eller åndeligt quick fix; men gennem højnelsen af vores etiske niveau ved et stadigt fokus på den indre stemme, den indre overbevisning, den indre fornemmelse for godt og ondt som vel alle kender til.
Kommentarer
Send en kommentar