Et afrikansk ordsprog siger: "Når elefanterne slås trædes græsset ned". I vores tid er der mange stridende elefanter og meget græs, der trædes ned. Derfor vil jeg spørge dig, der har tilranet dig magten og derved gået henover hundreder, tusinder, titusinder eller hundredtusinder eller flere døde, dig der har knust så mange hjerter og sind og liv, som sender så mange på flugt med knuste liv, mennesker som næppe kan finde et ly og en sikkerhed; Jeg vil spørge dig, hvad enten du sidder i Syrien, Rusland, Kina, Nordkorea, Saudi Arabien, Iran eller andre steder, eller tilhører og leder de alt alt for mange gudsbespottelige terrororganisationer med Gud på læben og djævelen i hjertet, og hvad enten du er diktator af i dag eller i morgen : Med hvilken ret knuser du så mange liv og hjerter og sind? Hvorfor tror du at det er i din eller dit lands eller din organisations interesser at skabe så megen smerte og lidelse? Jeg siger dig: Du er ikke din magt værdig, og re...