Carsten Ploug Olsen

Et afrikansk ordsprog siger: "Når elefanterne slås trædes græsset ned". I vores tid er der mange stridende elefanter og meget græs, der trædes ned. Derfor vil jeg spørge dig, der har tilranet dig magten og derved gået henover hundreder, tusinder, titusinder eller hundredtusinder eller flere døde, dig der har knust så mange hjerter og sind og liv, som sender så mange på flugt med knuste liv, mennesker som næppe kan finde et ly og en sikkerhed; Jeg vil spørge dig, hvad enten du sidder i Syrien, Rusland, Kina, Nordkorea, Saudi Arabien, Iran eller andre steder, eller tilhører og leder de alt alt for mange gudsbespottelige terrororganisationer med Gud på læben og djævelen i hjertet, og hvad enten du er diktator af i dag eller i morgen : Med hvilken ret knuser du så mange liv og hjerter og sind? Hvorfor tror du at det er i din eller dit lands eller din organisations interesser at skabe så megen smerte og lidelse? Jeg siger dig: Du er ikke din magt værdig, og re...

nogle mennesker er simpelthen gode, hele kroppen og blikket udstråler funderet godhed så er der for eksempel den gamle pornostjerne som sidder på kanten af stolen under et tv interview med en udstråling som en korsedderkop eller klapperslange og der er dem med den lille urenhed som gør dem karismatiske og dem med for rene ansigtstræk som gør dem for smukke glatte kønsløse der er dem for hvem magt og misbrug af magt og penge er alt de skriver historien gør den til en sæbeopera eller tragedie og endeløs historie om menneskelig lidelse der er dem der dukker nakken og altid undskylder også når de har ret der er dem der længes efter ømhed men får med grovfilen der er ofre og bødler frie og bundne glade og ulykkelige der er dem der frygter døden og dem der ønsker den alle dem og mange flere folk

I dybet river en snekrystal sig løs - måske skubbet af en sten - og river nogle krystaller og sten ved siden af med, der igen river andre med sig. På et tidspunkt nås en kritisk masse eller tipping point hvorefter processen er selvkørende og selvforstærkende og lavinen ruller ødelæggende ned ad bjerget og ned i dalen. En lemming begynder sin vandring mod havet og andre følger med - indtil balancepunktet overskrides og hele populationen følger og forsvinder i havet - uden at nogen ved hvorfor udover; det gør alle de andre.

Hvis vi hævder at Gud som den eneste er alvidende, og derudover hævder, at fx bibelen eller koranen eller V andrer mod Lyset eller Martinus' værker eller en hvilken som helst religiøs tekst eller deraf afledte trossystemer (fx kristendommen eller islam) er den hele og fulde sandhed, så begår vi den luciferiske vildfarelse og oprindelige synd; at ville være lig Gud. Og sådan har djævelen sneget sig ind i vores religioner.

De første 20 år af mit liv brugte jeg på med alle midler at tiltrække piger og kvinder. De næste 20 med at benægte at det forholdt sig sådan. De næste 20 år igen med at erkende og indrømme denne livets enkelhed. De sidste 20 år kan jeg så passende bruge på at resignere. Well, that's life;)

Kloge hoveder har forsøgt at bevise Guds eksistens med hovedet. Men hvis Gud er kærlighed har de set det forkerte sted. De burde ikke lede i stjernetåger, i stoffets inderste, i kølige analyser, men cirka 30 cm fra næsetippen - i  hjertet.

dagen, morgenen ruster på sine hængsler knirkende åbner den sig fortidens brønd af sorg det er der det hele røgen stiger fra sporene du flammede op, brændte til aske nu en stille tanke en bøn: hvis du elsker eller hader mig sig det til mit ansigt ikke min ryg natten falder så stille

Hvis Vandrer mod Lysets beskrivelse af Muhammeds liv og virke er korrekt, så ved vi en del om ham udover det der er overleveret i de traditionelle kilder - koranen og hans sædvane ( sunna ) som det er givet gennem de såkaldte isnader (overleveringskæder) i hadith (beretninger om profetens ord og gerninger); Vi ved at han var en af de yngste, dvs den gruppe af personligheder som altid har forsøgt at lede os mennesker fremad mod lyset og Gud; vi ved at han tilhørte den gruppe af de yngste - de få, enkelte - som har påtaget sig at bringe nogle af de evige sandheder til mennesker og (tidligere) at befri Satan (Ardor) fra mørket gennem tilgivelse og bøn; og vi ved at han - ligesom Jesus og flere andre - fejlede på dette sidste punkt. Det fremgår af Vandrer mod Lyset at i ethvert menneskes liv kommer et tidspunkt, en kulmination, hvor det afgøres hvorvidt det enkelte menneske sejrer eller fejler på hovedpunktet i det foreliggende liv. Og det siges at for de af de yngste, der påtog...

Da denne blog udover tekster inspireret af Vandrer mod Lyset også rummer indlæg med andre emner har jeg valgt at skifte navnet til mit eget. Samtidig har jeg valgt et nyt layout. Man vil også kunne finde længere tekster på min hjemmeside,  carstenplougolsen.dk

hvad hvis styrke er ikke at elske at være ufølsom at være alene at være en sten at være død jeg spørger universet og får en susen til svar hvad hvis dette er livets forbandelse at længes efter sin henrettelse døden af angst for døden åh hvem kan knække denne gåde livet og kærligheden det går ikke uden og ikke med åh for satan dette paradoks åh for satan

...og jeg sidder i bussen på vej til byen og ved en af de forskydninger og sammenskred af planer som indvarsler bevidsthedens opløsning eller vanvid tænker jeg ved synet af en reklame for kold college der hænger i ruden om der ikke er noget man kan klikke på og jeg forventer halvt at billedet skal skifte og vise en anden slide men billedet skifter ikke det er kun pap... ...og de unge mennesker ser så lykkelige ud på billedet i fuld gang med at blive uddannet og så tænker jeg på din rørende scene i muligheden af en ø hvor daniel1 skruer sig op i et afmægtigt og halvt senilt raseri overfor esther fordi han er gammel og det er det eneste man ikke må være homo bi trans inter regnbue ingen problemer men gammel fy for satan... ...og esther der træder ned fra sin piedestal og viser sin sårbarhed en alvorlig nyresygdom og da begynder du at elske hende for alvor og din kærlighed er samtidig et dødeligt sår og en sygdom til døden for kærligheden er en krig hvor den stærke knækker den sv...

En central pointe som kan læses ud af Vandrer mod Lyset er, at størstedelen af den menneskelige lidelse kommer af, at vi mennesker ofte handler imod vores indre overbevisning (samvittigheden; skytsåndens stemme som mennesker oplever som en indre stemme). Derfor er svaret på spørgsmålet: Kan vi afskaffe eller forhindre lidelse; et ja. Det kan vi hver især ved ikke at handle mod vores samvittighed, vores indre sans for godt og ondt. Men som enhver kan se er der en nødvendig nuance eller forbehold; for ingen undgår en gang imellem - fx i hidsighed - at gøre onde ting, at begå fejl. Derfor må den nuance med, at vi kan minimere eller reducere vores lidelser ved så vidt muligt og efter bedste evne og vilje at handle så rent eller så lidt ondt som muligt. Der skal også den nuance eller det forbehold med, at vi alle har en historie; en historie som ifølge Vandrer mod Lyset for de fleste af os går flere eller mange liv tilbage. Derfor har vi også en del karma, soning at gøre, dvs l...