Gå videre til hovedindholdet

digt

hjernemaskinen

åh, fryd at være en bunke gener, saligt at forklare alt om mennesker med et hvis...så...glem alt om ånd, den indre forsinkelse der gør os til mennesker, glem alt om gud og mennesker, her kommer dyret, det har været her længe, hvis det altså ikke var en fornærmelse af dyrene,

glem alt om moral og etik og frihed, saligt at være omgivet af mennesker der resolut bestræber sig på at udslette enhver erindring om ånd og at tingene kunne være anderledes hvis vi ville, men det vil vi ikke,

saligt velsignet at jage det næste dopaminsus og endorfinrus blindt, dobbelt velsignet at sprede sine gener uanset hvad,

glem den kompromisløse hæslighed som mennesker forpester verden med i jagten efter magt og prestige og spredning af generne, i jagten efter sex,

glem alt om kærlighed og at alt kunne være anderledes, vi vil ikke, hvornår rejser midtfolket sig, dem mellem fronterne, dem hvis blod gennemvæder jorden og råber til himlen, ikke med våben men med en påmindelse om, at også denne verdens mægtige var mennesker engang,

nej, lad os bekende kulør, ja, vi er dyr, lad os gøre rent bord, vi er et dyr med atombomber og bombebælter og en stålsat vilje til at udslette verden og hinanden, kom lad os gø vores had og vrede ud, vi, køterne med atombomber og bombebælter,

køterne køterne køterne

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...
Send en kommentar
Læs mere

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og d...
Send en kommentar
Læs mere

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...
Send en kommentar
Læs mere