Det
20. århundrede; skyggen tårnede sig op; 1. verdenskrigs rædsler; men hen
ved jul et år rejste nogle soldater fra begge sider sig fra
skyggegravene og sang, "Stille Nacht", og spillede fodbold mod hinanden;
2. verdenskrig; skyggen tårner sig op; til sidst to lyn; Hiroshima, Nagasaki; men folk rykkede sammen og overvandt rædslerne.
Så kom Den kolde Krig; et kvælende mørke lagde sig om Jorden, det voksede og voksede og vi troede at det hele ville slutte; men igen rykkede vi sammen; sten for sten blev flyttet, tanke for tanke fandt vi ind til det stille, indtil vi nåede mætningspunktet og pludselig - som en kemisk bundfældning - kom tøbruddet;
2. verdenskrig; skyggen tårner sig op; til sidst to lyn; Hiroshima, Nagasaki; men folk rykkede sammen og overvandt rædslerne.
Så kom Den kolde Krig; et kvælende mørke lagde sig om Jorden, det voksede og voksede og vi troede at det hele ville slutte; men igen rykkede vi sammen; sten for sten blev flyttet, tanke for tanke fandt vi ind til det stille, indtil vi nåede mætningspunktet og pludselig - som en kemisk bundfældning - kom tøbruddet;
Det 21.
århundrede; igen ser vi, føler vi det onde rejse sig; klimatruslen,
ondskabens krigere, folk råber hadet ud og handler; økonomien vakler; vi
går med spørgsmålstegn indeni; hvordan skal vi komme videre, hvordan
skal vi komme over det, hvordan skal vi komme igennem?
Ondskaben er ikke så meget bestemte mennesker som den er en sindstilstand og en bestemt måde at handle på (vold). Dens ansigter er mange. Vi kan ikke bekæmpe den med det onde. Derved ødelægger vi kun os selv. Hvis vi prøver at slå ondskaben ihjel ved at dræbe dem vi opfatter som onde er vi selv trådt ind på dens stier, der ender blindt.
Det onde vil have hævn. Det onde vil have magt. Det gode vil tilgive. Det gode beder om fred.
Skyggen gror i verden fordi den gror i os; men når skyggen tårner sig op, gror det frem i os, som kan overvinde den.
Vi må finde ind til det stille, rykke sammen, finde ind til roden, på tværs af religion og etnicitet tage hinanden i hænderne og danne ring om det onde.
Og hvis det at vi afstår fra vold betyder, at vi skal dø, så er det bedre at dø i færd med at bede, end at dø i færd med at slå ihjel; det er bedre at dø med et rent hjerte end med et hjerte fuldt af ondskab og had. Hvis vi engang skal stå til ansvar overfor en kærlig og barmhjertig Gud, hvad skal vi så svare Ham, hvis Han spørger: Hvorfor ødelagde du dig selv, hvorfor kastede du dit hjerte, det jeg gav dig, i mørkets bundløse afgrund? HVAD SKAL VI SVARE HAM?!
Det onde skal tabe!
Ondskaben er ikke så meget bestemte mennesker som den er en sindstilstand og en bestemt måde at handle på (vold). Dens ansigter er mange. Vi kan ikke bekæmpe den med det onde. Derved ødelægger vi kun os selv. Hvis vi prøver at slå ondskaben ihjel ved at dræbe dem vi opfatter som onde er vi selv trådt ind på dens stier, der ender blindt.
Det onde vil have hævn. Det onde vil have magt. Det gode vil tilgive. Det gode beder om fred.
Skyggen gror i verden fordi den gror i os; men når skyggen tårner sig op, gror det frem i os, som kan overvinde den.
Vi må finde ind til det stille, rykke sammen, finde ind til roden, på tværs af religion og etnicitet tage hinanden i hænderne og danne ring om det onde.
Og hvis det at vi afstår fra vold betyder, at vi skal dø, så er det bedre at dø i færd med at bede, end at dø i færd med at slå ihjel; det er bedre at dø med et rent hjerte end med et hjerte fuldt af ondskab og had. Hvis vi engang skal stå til ansvar overfor en kærlig og barmhjertig Gud, hvad skal vi så svare Ham, hvis Han spørger: Hvorfor ødelagde du dig selv, hvorfor kastede du dit hjerte, det jeg gav dig, i mørkets bundløse afgrund? HVAD SKAL VI SVARE HAM?!
Det onde skal tabe!
Kommentarer
Send en kommentar