gennem nåleøjet
I
jeg er næsten digter
dette næsten et digt
ting jeg mangler for at blive rigtig digter:
et sortsyn uden udveje
at råbe ulven kommer
i stedet for mit idiotiske ulven har været her men er lusket af igen
et ensomt koldt mørkt loftsværelse
vinden hylende ind ad utætte ruder
et næsten nedbrændt stearinlys og ingen penge at købe et nyt for
nedskrive min bibel med rystende forfrosne hænder
at se mine skygger brænde som sorte flammer på væggen
hvis ikke jeg kan blive digter vil jeg være
tryllekunstner eller kalif som harun al-rashid
have eget harem
skidt at løbe tør for koner
vandre søvnløs rundt i mit palads om natten
se magtens skygger brænde som sorte flammer på væggen
hvis ikke jeg kan blive kalif som harun al-rashid
vil jeg være en skov en ukendt kvinde vandrer ind i
være en vind om hendes lægge
stryge blidt op ad hendes ben
være den kilde hun træder ud i og sandet mellem hendes tæer
tro på hendes kærlighed og begær
II
åh, at være digter
en vintersjæl
denne skælven og kælven i dybet
en sten der river sig løs og stiger
digtet der begynder
strejfe om i mørke gader med forrevet sjæl
snuse efter køn og fornedrelse
se mismodet dale fra mørke himle og drysse det ud over blanke sider
men jeg er bomstærk og brun som en nød
havde jeg i det mindste astma
digtet begynder her
sætninger som søjler i sten
III
I
jeg er næsten digter
dette næsten et digt
ting jeg mangler for at blive rigtig digter:
et sortsyn uden udveje
at råbe ulven kommer
i stedet for mit idiotiske ulven har været her men er lusket af igen
et ensomt koldt mørkt loftsværelse
vinden hylende ind ad utætte ruder
et næsten nedbrændt stearinlys og ingen penge at købe et nyt for
nedskrive min bibel med rystende forfrosne hænder
at se mine skygger brænde som sorte flammer på væggen
hvis ikke jeg kan blive digter vil jeg være
tryllekunstner eller kalif som harun al-rashid
have eget harem
skidt at løbe tør for koner
vandre søvnløs rundt i mit palads om natten
se magtens skygger brænde som sorte flammer på væggen
hvis ikke jeg kan blive kalif som harun al-rashid
vil jeg være en skov en ukendt kvinde vandrer ind i
være en vind om hendes lægge
stryge blidt op ad hendes ben
være den kilde hun træder ud i og sandet mellem hendes tæer
tro på hendes kærlighed og begær
II
åh, at være digter
en vintersjæl
denne skælven og kælven i dybet
en sten der river sig løs og stiger
digtet der begynder
strejfe om i mørke gader med forrevet sjæl
snuse efter køn og fornedrelse
se mismodet dale fra mørke himle og drysse det ud over blanke sider
men jeg er bomstærk og brun som en nød
havde jeg i det mindste astma
digtet begynder her
sætninger som søjler i sten
III
...men den
lille klagende strøm
...vægtløse
glatte ord
...ord der
kommer for let
...sætninger
med poser under øjnene og sørgerand
...ord med
appel gnavet af ved roden
...de kværner
og fisker efter likes
...de vil i
trusserne på snart den ene snart den anden
...jeg giver
dem et uppercut er nødt til at knockoute dem
...facebook
poet dislike
IV
et digt der
ændrer verden siger og skriver et digt sten for sten tanke for tanke
når lyset sit mætningspunkt ved kemisk bundfældning er alt
pludselig anderledes
V
i begyndelsen
var sex
vi kunne ikke
holde os fra hinanden
nu så mange år
senere er det for længst dampet af
hvad så
at få børn
ville være som at spille russisk roulette med tre patroner i tromlen
så det fik vi
ikke
af og til
forsvinder du ind i et mørke hvortil jeg ikke har adgang
du går gennem
dynd og bundløse søer af tjære
så sætter jeg
pris på din vrede
jeg tænker at
det er vigtigt ikke at begrave dig før tid
en aften i
november ser vores oplyste vinduer så hyggelige ud
du står i
mørket og kigger ind
sneen falder så
stille
VI
jeg
sidder altså lige med den her app
en lommelygte
den kræver
fuld kontrol over alle mine sms´ er og mails og min sjæl
jeg trykker
ubekymret acceptér
jeg har brug
for lyset når jeg skal læse om natten
jeg læser
store tanker
tænkere der
gik med tanker som høje hatte
de lettede på
tankerne når de mødte andre tænkere på gaden
af og til
stødte deres tanker sammen ved et uheld
så smilede de
og sagde skål
jeg læser
kants og hegels tanker
hvis jeg skal
være rigtig fræk nietzsche
russell læser
jeg i smug på toilettet så min kone ikke opdager det
heidegger
ligger under madrassen
men hvis jeg
skal være ærlig kan jeg bedst lide at bowle
det hjælper
altid hvis jeg er træt eller nervøs
nå, fedt nu
virker lyset
snip snap
Kommentarer
Send en kommentar