Smerte - psykisk (åndelig) eller fysisk - kan gøre et menneske aggressivt og ondskabsfuldt og irrationelt. Dette vil mange kende fra sig selv.
Dette forhold er værd at holde sig for øje, hvis man vil prøve at forstå de Ældste. En meget stor del af deres ondskab må således tilskrives deres store smerte og deres dybe lidelse.
Man må jo bestandig huske, at de Ældste ikke er skabt onde, de var fra den første begyndelse højtstående lysåndelige personligheder. Men i takt med at mørket fik større og større herredømme over dem, begyndte de også at lide - dybere og dybere - og det er min tanke, at denne lidelse nemt kan forklare en stor del af den ondskab, de mange onde gerninger, der fulgte.
De kom ind i en ond spiral, hvor ondskab og lidelse gensidig forstærkede hinanden i de Ældste.
En meget væsentlig og helt grundliggende forskel på lys og mørke psykologisk set er, at motivet til lysets handlinger overordnet set kan siges at være at berige andre. Den berigelse man derved også selv opnår, kommer i anden række.
Hvorimod motivet til mørkets handlinger ofte er at berige sig selv alene - åndeligt eller materielt. Det grundliggende psykologiske træk for en formørket ånd vil således meget ofte være en benhård egoisme.
For at forstå de Ældste må vi tænke os, at de i takt med at mørket fik større og større magt over dem, udviklede en sådan benhård egoisme. Deres mange onde gerninger, deres vrede og deres had, må dels ses som en konsekvens af denne egoisme (når andre kom på tværs af deres magtbegær og hovmod), dels som en følge af deres smerte og lidelse.
Dette forhold er værd at holde sig for øje, hvis man vil prøve at forstå de Ældste. En meget stor del af deres ondskab må således tilskrives deres store smerte og deres dybe lidelse.
Man må jo bestandig huske, at de Ældste ikke er skabt onde, de var fra den første begyndelse højtstående lysåndelige personligheder. Men i takt med at mørket fik større og større herredømme over dem, begyndte de også at lide - dybere og dybere - og det er min tanke, at denne lidelse nemt kan forklare en stor del af den ondskab, de mange onde gerninger, der fulgte.
De kom ind i en ond spiral, hvor ondskab og lidelse gensidig forstærkede hinanden i de Ældste.
En meget væsentlig og helt grundliggende forskel på lys og mørke psykologisk set er, at motivet til lysets handlinger overordnet set kan siges at være at berige andre. Den berigelse man derved også selv opnår, kommer i anden række.
Hvorimod motivet til mørkets handlinger ofte er at berige sig selv alene - åndeligt eller materielt. Det grundliggende psykologiske træk for en formørket ånd vil således meget ofte være en benhård egoisme.
For at forstå de Ældste må vi tænke os, at de i takt med at mørket fik større og større magt over dem, udviklede en sådan benhård egoisme. Deres mange onde gerninger, deres vrede og deres had, må dels ses som en konsekvens af denne egoisme (når andre kom på tværs af deres magtbegær og hovmod), dels som en følge af deres smerte og lidelse.
Kommentarer
Send en kommentar