Carsten Ploug Olsen

Inspireret af præsidenten for Society for Universal Sacred Music,  Roger Davidson , vil jeg sige, at tanken om fortabelsen altid har været brugt som magtmiddel her på Jorden. Oprindeligt stammer tanken fra Satan, dengang han endnu var mørkets øverste repræsentant. Han kunne dengang ikke i sin vildeste fantasi forestille sig, at Gud engang ville tilgive ham, og byde ham velkommen tilbage til sit Rige. Ja, at Gud længtes efter at tilgive ham, at vinde ham tilbage. Han troede, at Gud ville knuse og tilintetgøre ham, formørket som han var. Han troede, at der ingen frelse var mulig for ham, og dem der var faldet sammen med ham. Han glemte Guds alkærlighed, glemte Hans almagt. Siden er tanken blevet udbredt på Jorden, støttet af den dengang formørkede Satan, og misbrugt til at få magt over os mennesker, så vi bøjede os for magthaverne, typisk de gejstlige, i frygt og lydighed. Til alle der måtte læse dette, siger jeg i Guds navn: Der findes ingen fortabelse! Gud elsker alle, og v...

Da Paulus i sin tid gav sin afhandling om forsoningslæren i "Forsoningslæren og genvejen", får vi at vide, at han netop var vendt hjem fra en inkarnation, og at han derfor stadig var "svag". Derfor lod han sine tanker klargøre og forstærke ved at lade sine tankebølger passere de ledsagende Yngstes lysudstrålinger (fra deres åndelegemer). Se, man kunne meget let forestille sig, at det samme gjorde sig gældende, da Ardor gav sin beretning til menneskene i "Ardors Beretning" i VmL. Dvs at også han var svag - i hans tilfælde efter det lange ophold i mørket og da han samtidig havde sin dybe sorg og anger at kæmpe med, da han gav sin beretning - og derfor benyttede sig af samme fremgangsmåde - dvs at lade sine tanker klargøre og skærpe ved at lade dem passere lysudstrålingerne fra de Yngstes åndelegemer. Vi ved jo fra Efterskriften til VmL, at de Yngste bad om og fik Guds tilladelse til at hjælpe og støtte ham, Ardor, mest muligt i hans vanskelige opgave. ...

På næste lørdag d. 3. marts 2012 kan mennesker fejre, at det er præcis 100 år siden, at mørkets magt blev brudt, da det lykkedes Kristus, ved menneskers medlidenhed og bøn, at vinde den Ældste, Ardor, Satan tilbage til Lyset og Gud. Meget er sket siden. De af Ardor inkarnerede Ældste er alle døde, uden at have forvoldt uoprettelig skade blandt menneskene, ved de inkarnerede Yngstes kamp og sejr og ved Guds hjælp. Det sidste bånd der bandt os til vore skabere er således nu brudt, og mennesker står mere frit med hensyn til valget mellem lys og mørke, mellem at følge sandhedens, kærlighedens, mildhedens, fredens stemme, Guds, eller at vandre mørkets vildsomme veje. Meget er åbenbaret for mennesker ved det værk, der markerede lysets endelige sejr over mørket, Vandrer mod Lyset!, men meget kan og bliver stadig givet. Vandrer mod Lyset! er således ikke en afslutning, et endeligt facit, men derimod snarere markeringen af en ny begyndelse for alle. Det ser dog ud til, at den tid det vil ...

I VmL gives der fra oversanselig side klare anvisninger på snart sagt alle livets områder. Det forklares nænsomt men dog myndigt, hvordan vi bør leve. Ikke som påbud, ikke som tvang, men hvorledes vi gavner os selv og andre. Derefter overlades det til menneskets frie vilje at godtage eller forkaste de givne anvisninger. Et af de områder der omtales i værket, er børneopdragelsen. Det forklares, at ethvert barn har ikke alene brug for men også det fuldeste krav på sine forældres kærlighed og omsorg. Og det indskærpes, at der intet vindes ved at overlade børnene i fremmed varetægt - fx til vuggestuepædagoger eller børnehavepædagoger o lign. Se, hvordan lyder disse anvisninger i dag? Hvor mange fædre og mødre har ikke et hængeparti her? Hvordan lyder det oversanselige råd eller bud om mild, kærlig men også myndig omsorg til nutidens forældre, der gerne i selvrealiseringens eller selvudviklingens navn overlader børnene til fremmed varetægt næsten fra fødslen? Hvor mange mødre og fædre v...

Af VmL forstår man, at Gud og Guds Tjenere alle er langt større personligheder end vi, Guds børn. Men hvorfor er det egentlig sådan? For det første er vi, Guds børn, fra Hans/Hendes side skabt som mindre personligheder. Men samtidig ved vi fra VmL, at der ikke er sat nogen øvre grænse for vores udviklingsmuligheder fra Guds side. Den egentlige grund til at der altid alligevel vil være stor forskel er, tror jeg, at de, Gud og Guds Tjenere, overvandt et langt større mørke, da de kæmpede sig ud af mørket og frem mod lyset. Således ved vi fra VmL, at hvis menneskeånderne skulle have kæmpet sig alene gennem mørket, ville de være blevet langt større personligheder end Guds først skabte børn, de Ældste og de Yngste. Deres herlighed var blevet større som det hedder. Så der er altså en klar sammenhæng mellem det mørke, man overvinder, og ens kapacitet. Vi ved også fra VmL+, at jo større "skyggen" er, jo mørkere baggrunden er for den vundne sejr over mørket, jo større og mere h...

Hvordan tegner evigheden sig ifølge VmL? Den tegner sig som et i al evighed tiltagende lys, kærlighed, lykke og fred. Denne udvikling - at lyset bestandig tiltager - startede oprindeligt ved den første svage urosdirren i urkosmos, hvor tanken og viljen samtidig begyndte at søge ind i lyset. Et højdepunkt vil lyset nå, når alt mørke engang er elimineret, udrenset af kosmos. Men det stopper ikke dér. Derefter vil lyset fortvarende tiltage såvel i vi børns ånd som i det "materielle" kosmos. Konkret vil vi opleve det ved, at vores personlige lysudstråling bestandig vil øges og blive stærkere og mere strålende. Vi lever i skønhedens, lysets kosmos, Verdensalt. Her skal vi - hvis vi hver især vil - thi ingen tvinger os - leve i al evighed. Jorden er kun den første station på vejen til livet i al evighed i stedse tiltagende lys, skønhed, kærlighed, fred og lykke.

Den 3. marts 1912 vendte Satan tilbage til Gud på Kristi forbøn og menneskers medlidende bøn, som det er åbenbaret for mennesker i værket, "Vandrer mod Lyset!". Som bod for sine mange forsyndelser pålagde Gud ham, Satan, at meddele en del af de evige sandheder, som han og de øvrige faldne i millioner af år havde søgt at holde tilbage for os mennesker. Samtidig beder han os alle inderligt om tilgivelse. Hans beretning som indleder "Vandrer mod Lyset!" afsluttes med følgende ord: "Se, jeg, Ardor (=Satan; min kommentar;cpo), den Ældste, engang Mørkets Tjener, fulgte vor Faders Bud og talede til eder, talede om det Mørke, de Lidelser og den Elendighed, mit Fald og min Synd bragte over Menneskene, mine Skabninger. Og ved eder taler jeg til alle Mennesker, taler til de Slægter, der ere, og til de Slægter, der komme. Og jeg siger til eder alle: "Frygter mig ikke! hader mig ikke, og forbander mig ikke! thi jeg er ikke længer Helvedes Fyrste, og Helvede er i...

Mørkets Ring Mørket kommer ofte i lysets navn klædt som en skøn kvinde kommer det Se, hvor ringen hun byder dig stråler blænder så du ikke ser kniven i hendes kjoles folder Hun siger hun er sandhed men hun er løgn hun siger hun elsker dig men hun hader dig evigt Lidelse og lykke Lidelse er når ubarmhjertige hænder graver hul i din sjæl lykke er når lyset fylder hullet igen jo dybere hul jo dybere lys