Carsten Ploug Olsen

Et væsentligt træk i menneskets kulturhistorie er de forsøg, der i perioder er forsøgt ikke bare i den kristne kulturkreds, men også i jødisk (Gersonides, Maimonides) og islamisk tænkning (Avicenna, Averroes) på at forene tro og religion med videnskab (her filosofi, fornuft). Disse forsøg - primært på at forene Aristoteles med jødedom, kristendom og islam - er dog strandet - som jeg ser det - på den i alle tilfælde ufuldstændige overleverede tro og religion. Hvis vi imidlertid lægger Vandrer mod Lyset til grund for troen, forsvinder alle vanskeligheder. Lad mig illustrere det med et par eksempler: Hvordan forener vi tanken om menneskets frihed med tanken om Guds forudviden? Med gængs religion er det umuligt. Men VmL forklarer, at Gud - netop for at give os frihed - har begrænset sin forudviden. Hvordan forener vi tanken om Guds alkærlighed med livets lidelser, sygdomme og elendighed? Med gængs religion kan det ikke lade sig gøre. Men VmL forklarer, at Gud ikke har skabt d...

Hvis vi opfatter en given magt, en regering, hvad enten den er demokratisk eller monarkisk eller andet, som et punkt, der i sin natur ønsker at udbrede sig - i magt, rigdom og indflydelse - så synes krig at være uundgåelig, da det ene punkt (en magt) bestandig vil møde andre punkter (magter), der vil det samme. Når to af disse punkter mødes (geografisk eller i indflydelsessfære eller på anden måde), har vi krigen. Ved krigen sejrer den ene og svækker eller tilintetgør den anden, hvorved der opstår et magtvakuum i det besejrede eller svækkede punkt; et vakuum som nationale eller internationale magter søger at udfylde, og så har vi borgerkrigen eller en besættelse eller en tilintetgørelse af det besejrede punkt. Nu - tænker vi en verden med kun et punkt (en magt), opnået ikke ved krig, tvang eller erobring men på et oplyst og frit grundlag - en Verdensregering med en fri og demokratisk forfatning (fx med udgangspunkt i de universelle menneskerettigheder) - så undgås umiddelbart pu...

Nogle drømmer om at forandre verden gennem viden og teknologi og politik. Men hvis ikke vi samtidig højner det etiske niveau bliver den forandrede verden kun krigens forlængelse og udvidelse med endnu frygteligere midler end de nu kendte. Hvordan forædler vi så det etiske i os? Det er så enkelt og samtidig i alles magt: Gennem kærlighed og det at elske. Derved forandres både vi selv og dem vi elsker og derved højnes hjertets dannelse i os selv og dem vi elsker og derved til sidst verden. Det står i vores magt. Alle længes efter og har brug for kærlighed. Derfor er midlet til verdens virkelige forandring dels i alles magt, dels det verden higer efter og savner og råber på. Vi har alle midlet og alle har brug for det og alle længes efter det. Vi har ikke brug for krig med nye midler, men fred elsket frem. Vi har ikke brug for sindrige politiske programmer og indviklet ideologi for at skabe den virkelige forandring. Kun det ene enkle: Kærlighed, din og min.

Som du sår, skal du høste Så lad sandhed høres og advare og løfte: Den der dræber et medmenneske, dræber mennesket i sig selv. Dehumaniseringens første offer er forfølgerens indre menneske. Hans hjerteløse tale og gerninger viser det. Kend træet på dets frugter. Hvilken rigdom er det vi bygger på andres ulykke og fattigdom? Overmenneskets yderste elendighed? Herrefolkets hybris? Og sådan fører vi an i guldkalvens dance macabre og påkalder nemesis. Tale og gerninger er sjælens spejl. Lad os kunne tåle og vedkende os det billede vi ser deri. Lad ikke hårdhed og uforsonlighed og ufred trække sit hæslige slør over verden. Lad det ydre spejle det indre - den inderste skønhed alle besidder - lad det inderste hjerte blive vejen i det ydre. Lad hadets og forfølgelsens og krigens stemme forstumme for evigt. Lad aldrig mere du, bøddel, føre - dig selv - til skafottet.

Jeg er vinden, en susen i trækroner, blade der rasler og stilheden om et menneske før det fødes og som vokser omkring det når det dør Jeg er en kvindes dæmpede latter en sommernat hvor et vindue står på klem og lyset på hendes natbord Jeg er vinden. Jeg er skriget når et menneske fødes og en mors lykkelige smil og en fars hændervriden når underet sker og han ikke ved om det er begyndelsen eller enden Jeg er stilheden - I et spørgsmål uden svar, i sneen i skoven i hytten, hvor lyset strømmer ud i det endeløse mørke - Jeg er opfyldelsen af vilde drømme eller vild smerte, jeg er brevet på bordet, blomsten i vasen, roden i jorden, fortvivlelsen ved det som ikke kan ændres Jeg er et fremmed sprog, tegnene i et ukendt alfabet, kærlighedens og sorgens syntaks og alt det du håber og frygter Jeg er skriget når du fødes og sangen når du lever og sukket når du dør Jeg er svaret på et spørgsmål du ikke stiller, jeg er det du ikke vil vide, jeg er spot og bål og fordømmelse Jeg ...

Som det vil fremgå ved læsning af Vandrer mod Lyset er værket et kærligheds- og tilgivelsesbudskab fra den oversanselige verden til os mennesker - frembragt under Guds, kærlighedens uendelige Magts, øverste ledelse. Så lad mig her sige lidt om, hvad tilgivelsens egentlige mening og værdi er og hvorfor den er så vigtig for vores vandring mod lysets og kærlighedens evige salighed: Ved at tilgive dem der har forbrudt sig mod hver af os i stedet for at søge hævn og være uforsonlige kan vi fritage vores skyldnere fra en del lidelser, de samme lidelser de har bragt os som de ellers hjemfalder til i kraft af gengældelsesloven, og derved vise os som klare afspejlinger af og værdige børn af Gud. Hvis ikke denne tanke kan finde rum i vores hjerter og sind, kan måske denne tanke motivere os til barmhjertighed: At tilgive vore skyldnere ud fra en tanke om den barmhjertighed vi selv ønsker og har brug for i forhold til dem som vi selv forbryder os imod. For intet menneske er fejlfrit og v...

Jo mere en regering styrer efter folkets vilje, jo mere stabilt er styret; jo mere den regerer mod folkets vilje, jo mere ustabilt er styret Dette bør enhver magthaver og ethvert parti der ønsker magten og at bevare den lægge sig på sinde. Og hvorfor er det sådan? Fordi en regering der regerer ved tvang og mod folkets vilje før eller senere vil blive omstyrtet af de manges vilje, og tvang er derfor et ustabilt magtmiddel. Omvendt: En regering der regerer ved frihed og efter folkets vilje er stabil fordi de mange - hvis vilje den repræsenterer - vil ønske at bevare den. Der er også et samspil mellem en regerings og et folks vilje. En regering kan ved politisk lederskab påvirke et folks vilje. Omvendt kan et folks vilje påvirke det politiske lederskab. Det afgørende for et politisk lederskab er dels at det repræsenterer folkets vilje, dels at det ønsker folkets vel. For hvis ikke også den anden betingelse for det stabile lederskab er opfyldt, vil det folk, der ser og føler ...