Gå videre til hovedindholdet

Yderligere problemer ved Humes erkendelsesteori

Udover de problemer ved Humes erkendelsesteori som jeg og andre har påtalt;

At hans egen erkendelsesteori ikke bygger på sanseindtryk (impressions), og derfor er ugyldig, samt at vi ikke har noget sanseindtryk af vores tanker som sådan, altså ikke det tankerne er om men tankerne som sådan, hvorfor enhver tanke må være ugyldig og derfor enhver erkendelse ugyldig og umulig;

Så er det et problem, når han afviser begreber generelt i erkendelsen, fordi de ikke er afledte (derived) af sanseindtryk (impressions).

Det er et problem, idet vi så også må afvise begrebet "sandhed". Hvis Humes teori er sand, må vi afvise begrebet "sandhed", hvorfor hans teori ikke kan være sand, hvilket er en selvmodsigelse, kontradiktion.

Reddes hans teori hvis vi siger, at "sandhed" ikke findes som sådan, som begreb, men kun eksempler på noget sandt?

Efter min opfattelse nej. For eksempler forudsætter noget, det er eksempler på, accidents (tilfælde) forudsætter begreb. Således forudsætter også noget sandt, eksempler på noget sandt, begrebet sandhed.

I videre perspektiv har disse tanker medklange, konnotationer, i skolastikkens nominalisme/realisme diskussion, om - og i givet fald i hvilken forstand - begreber overhovedet findes.

Min tanke er altså den, at accidents forudsætter begreb, fx begrebet "sandhed", idet vi ellers ender i kontradiktion, selvmodsigelse.

Den eneste mulige redning af Humes erkendelsesteori jeg kan se er, hvis vi siger, at også begreber er afledte af sanseindtryk. Hvis fx begrebet "rød" afledes ved sansning af en del røde ting.

Det overordnede spørgsmål er altså, om accidents forudsætter begreb eller omvendt, og diskussionen har dermed rødder tilbage i Platons tanke om en ideverden som forudsætning for den konkrete verden, vi lever i.

Om - med andre ord - den konkrete verden er en afbildning af ideverdenen, eller om ideverdenen er en afbildning af den konkrete verden.

Men selv hvis vi siger, at begreber som fx "rød" afledes af sanseindtryk ved iagttagelse, sansning, af flere røde ting, så hjælper det os ikke i forhold til begrebet "sandhed", som ikke på nogen måde kan siges at føre tilbage til sansning.

Og hvis ikke "sandhed" sanses, så er begrebet ifølge Hume tomt og meningsløst, deriblandt Humes egen teori. Og med denne kontradiktion mener jeg, at Humes teori falder.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og d...
Send en kommentar
Læs mere

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...
Send en kommentar
Læs mere

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst...
Send en kommentar
Læs mere