Når elefanterne slås, trædes græsset ned; afrikansk ordsprog
Nu - 2019 - hvor både al-Qaida og Islamisk Stat synes nedkæmpet, må vi drage den - paradoksale - slutning, at terroristerne har vundet krigen. Vestens nederlag er både materielt og åndeligt.
Jeg skal her forsøge at forklare hvorfor:
Da Bush-administrationen efter terrorangrebene 11.9.2001 erklærede krig mod terror, begyndte det nederlag for vestmagterne som nu er fuldstændigt.
Hvorfor?
Fordi man søgte at kæmpe for det gode med det ondes midler, krig og vold. Ved at søge at bekæmpe ondt med ondt, går man det ondes veje. Ved at kæmpe for det gode med det ondes midler, ødelægger man det gode man kæmper for.
Langsomt har vi undergravet det åbne og frie samfund, i vid udstrækning underløbet retssamfundet og kompromitteret de værdier, man hævdede at gå i krig for:
Ethvert krigsoffer ødelægger tanken om og respekten for den universelle ret til liv. Denne tanke er nu kun - en tanke, ord, ikke virkelighed. Man har for at beskytte det åbne og frie samfund, lukket samfundene. Man har søgt at forsvare de universelle menneske- og borgerretigheder og retssikkerheden ved at svække retssikkerheden.
I samme åndedrag har man oprustet og opruster fortsat, og dræner derved samfundene for penge og skaberkraft, der kunne være anvendt langt mere konstruktivt: For eksempel til at hjælpe ofre for krig.
Derfor er nederlaget både åndeligt og materielt. Den vestlige verden risikerer et totalt kollaps, også materielt, på grund af de enorme summer man investerer i ødelæggelse af liv.
Kunne det være gået anderledes?
Ja.
Man kunne have afholdt sig fra at lade terroristerne omskabe os i deres billede, hvilket begyndte med erklæringen om krig mod terror, ved at have undladt at invadere Aghanistan og Irak og andre lande.
Skal vi da ikke forsvare os? Skal vi lade onde kræfter overløbe os, skal vi lade alle døre åbne?
Selvfølgelig skal vi forsvare os. Men ikke med det onde.
Det kan lyde som kinesisk, men der er et middel, der kan beskytte mod alle onde anslag og al ondskab, et middel som ingen penge koster og står til enhvers rådighed:
Tillid til Gud!
Det menneske og det samfund der ved sig i Guds varetægt og under Hans beskyttelse, kan intet ondt ramme! Gud er en Uendelig Magt! Og Gud er en Lysets og kærlighedens Almagt! Gud er ingen krigsherre, men fredens Gud!
At vinde Guds beskyttelse - som individ eller samfund - kræver kun tro og tillid til denne Uendelige Magt.
Denne vej kunne man have fulgt og derved undgået det totale - åndelige og materielle - nederlag, vi ser i dag. Men vi kan også betræde vejen nu og i fremtiden, og dermed lære af historien.
Det er ikke for sent! Vejen ligger farbar! Som den altid har gjort!
Det eneste det kræver er tillid og tro!
Nu - 2019 - hvor både al-Qaida og Islamisk Stat synes nedkæmpet, må vi drage den - paradoksale - slutning, at terroristerne har vundet krigen. Vestens nederlag er både materielt og åndeligt.
Jeg skal her forsøge at forklare hvorfor:
Da Bush-administrationen efter terrorangrebene 11.9.2001 erklærede krig mod terror, begyndte det nederlag for vestmagterne som nu er fuldstændigt.
Hvorfor?
Fordi man søgte at kæmpe for det gode med det ondes midler, krig og vold. Ved at søge at bekæmpe ondt med ondt, går man det ondes veje. Ved at kæmpe for det gode med det ondes midler, ødelægger man det gode man kæmper for.
Langsomt har vi undergravet det åbne og frie samfund, i vid udstrækning underløbet retssamfundet og kompromitteret de værdier, man hævdede at gå i krig for:
Ethvert krigsoffer ødelægger tanken om og respekten for den universelle ret til liv. Denne tanke er nu kun - en tanke, ord, ikke virkelighed. Man har for at beskytte det åbne og frie samfund, lukket samfundene. Man har søgt at forsvare de universelle menneske- og borgerretigheder og retssikkerheden ved at svække retssikkerheden.
I samme åndedrag har man oprustet og opruster fortsat, og dræner derved samfundene for penge og skaberkraft, der kunne være anvendt langt mere konstruktivt: For eksempel til at hjælpe ofre for krig.
Derfor er nederlaget både åndeligt og materielt. Den vestlige verden risikerer et totalt kollaps, også materielt, på grund af de enorme summer man investerer i ødelæggelse af liv.
Kunne det være gået anderledes?
Ja.
Man kunne have afholdt sig fra at lade terroristerne omskabe os i deres billede, hvilket begyndte med erklæringen om krig mod terror, ved at have undladt at invadere Aghanistan og Irak og andre lande.
Skal vi da ikke forsvare os? Skal vi lade onde kræfter overløbe os, skal vi lade alle døre åbne?
Selvfølgelig skal vi forsvare os. Men ikke med det onde.
Det kan lyde som kinesisk, men der er et middel, der kan beskytte mod alle onde anslag og al ondskab, et middel som ingen penge koster og står til enhvers rådighed:
Tillid til Gud!
Det menneske og det samfund der ved sig i Guds varetægt og under Hans beskyttelse, kan intet ondt ramme! Gud er en Uendelig Magt! Og Gud er en Lysets og kærlighedens Almagt! Gud er ingen krigsherre, men fredens Gud!
At vinde Guds beskyttelse - som individ eller samfund - kræver kun tro og tillid til denne Uendelige Magt.
Denne vej kunne man have fulgt og derved undgået det totale - åndelige og materielle - nederlag, vi ser i dag. Men vi kan også betræde vejen nu og i fremtiden, og dermed lære af historien.
Det er ikke for sent! Vejen ligger farbar! Som den altid har gjort!
Det eneste det kræver er tillid og tro!
Kommentarer
Send en kommentar