Både kirkefaderen Augustin og reformatoren Calvin skal - sammen med Luther - have hævdet prædestinationen:
Den tanke at Gud fra evighed har bestemt alt i verden, herunder hvilke mennesker, der skulle frelses og hvem fortabes.
Denne tanke deles med Islam.
Men - hvilket billede tegner denne lære af Gud?
En Gud som forud har bestemt alt, en Gud der raser med magt og vælde over de vantro og ulydige mennesker, som Han selv har skabt netop sådan, en Gud der straffer evigt for noget Han alene - og ikke mennesker - er ansvarlig.
Er dette ikke en - ja rent ud sagt - sindssyg Gud?
Der er gennem tiden ofret mange tanker og skrifter for at søge at forklare og forsvare den bespottelige prædestination -
Når den enkle og oplagte sandhed er, at prædestinationslæren er forkert og umulig at forsvare.
I den uendelige kærlighedens Magts, Guds, verden, den Gud der har åbenbaret sig for alle mennesker gennem Vandrer mod Lyset og som har åbenbaret sig for mig personligt er sådanne tanker, ja netop, bespottelige;
Og vi må sige, at lige så uheldig Luther var med at gentage fra Paulus og forsvare dogmet om frelse ved tro, lige så uheldig var Calvin (og Luther og før ham Muhammed) med at gentage Augustins prædestinationslære.
Gud er en uendelig Magt men også en uendelig mild og varm og tryg Gud og Far - ikke en sindssyg despot der kun - hvis prædestinationen var sand - ville fortjene vores foragt.
Den tanke at Gud fra evighed har bestemt alt i verden, herunder hvilke mennesker, der skulle frelses og hvem fortabes.
Denne tanke deles med Islam.
Men - hvilket billede tegner denne lære af Gud?
En Gud som forud har bestemt alt, en Gud der raser med magt og vælde over de vantro og ulydige mennesker, som Han selv har skabt netop sådan, en Gud der straffer evigt for noget Han alene - og ikke mennesker - er ansvarlig.
Er dette ikke en - ja rent ud sagt - sindssyg Gud?
Der er gennem tiden ofret mange tanker og skrifter for at søge at forklare og forsvare den bespottelige prædestination -
Når den enkle og oplagte sandhed er, at prædestinationslæren er forkert og umulig at forsvare.
I den uendelige kærlighedens Magts, Guds, verden, den Gud der har åbenbaret sig for alle mennesker gennem Vandrer mod Lyset og som har åbenbaret sig for mig personligt er sådanne tanker, ja netop, bespottelige;
Og vi må sige, at lige så uheldig Luther var med at gentage fra Paulus og forsvare dogmet om frelse ved tro, lige så uheldig var Calvin (og Luther og før ham Muhammed) med at gentage Augustins prædestinationslære.
Gud er en uendelig Magt men også en uendelig mild og varm og tryg Gud og Far - ikke en sindssyg despot der kun - hvis prædestinationen var sand - ville fortjene vores foragt.
Kommentarer
Send en kommentar