- Karl Marx (1818-1883) beskrev (Das Kapital) mennesket som det burde være, Adam Smith (1723-1790) beskrev (Wealth of Nations) mennesket som det er.
Er dette en rigtig tanke? Eller er der tale om to potentielt lige destruktive politiske systemer eller tankegange?
Jeg tror, at det er rigtigt at sige, at på bunden af både den marxistiske og den liberalistiske analyse ligger spørgsmålet om ejendomsretten. I marxismen hævdes det at den private ejendomsret bør afskaffes, ja at historien selv som følge af klassekamp, det at nogle (få) ejer det meste og at andre (mange) ejer lidt, automatisk vil føre til afskaffelsen af den private ejendomsret. De mange vil nødvendigvis med magt fratage de få deres privilegier og ejendom og overføre den til gruppen (samfundet) (den dialektiske materialisme).
Omvendt hævder Smith med begrebet "den usynlige hånd" at idet mennesker søger deres eget bedste og følger deres egne mål, vil summen af deres bestræbelser nødvendigvis også føre til det fælles bedste (samfundets bedste).
Hvis jeg har forstået liberalismen korrekt, danner Smith´ s synspunkt det modsatte af Marx´: ikke gruppen (samfundet) men den enkelte bør eje alt.
Marx´ opgør med den private ejendomsret kan siges at være destruktiv og med nødvendighed fører til Gulag og fangelejre for politiske modstandere (diktatur). For ved at fratage mennesker (individer) retten til at eje fratager man også respekten for det enkelte individ og dets fornødenheder. Hvis gruppen (samfundet) er alt ("al magt til folket") og individet er intet, kan man gøre med individerne som man har lyst til; slå dem ihjel, internere dem osv.
Omvendt fører den uindskrænkede private ejendomsret (liberalisme i sin rene form eller ultraliberalisme; ikke nødvendigvis som Smith formulerede det) til en manglende respekt og omsorg for gruppen (samfundet) hvilket i sin rene form strider mod selve ideen med et samfund.
Der er altså måske i begge tilfælde tale om et enten-eller og ikke et både-og, hvilket gør dem potentielt lige destruktive.
Den ene ideologi - den marxistiske - nedbryder individet (mennesket, individet uden rettigheder), den anden - den liberalistiske - nedbryder samfundet (gruppen, samfundet uden rettigheder).
Skulle man forsøge med et alternativ, der både tilgodeser individ og gruppe (ingen af dem tilskrives al ret, ejendom og magt men deler disse ting) kunne man - måske lidt polemisk - pege på den socialdemokratiske samfundsmodel.
Er dette en rigtig tanke? Eller er der tale om to potentielt lige destruktive politiske systemer eller tankegange?
Jeg tror, at det er rigtigt at sige, at på bunden af både den marxistiske og den liberalistiske analyse ligger spørgsmålet om ejendomsretten. I marxismen hævdes det at den private ejendomsret bør afskaffes, ja at historien selv som følge af klassekamp, det at nogle (få) ejer det meste og at andre (mange) ejer lidt, automatisk vil føre til afskaffelsen af den private ejendomsret. De mange vil nødvendigvis med magt fratage de få deres privilegier og ejendom og overføre den til gruppen (samfundet) (den dialektiske materialisme).
Omvendt hævder Smith med begrebet "den usynlige hånd" at idet mennesker søger deres eget bedste og følger deres egne mål, vil summen af deres bestræbelser nødvendigvis også føre til det fælles bedste (samfundets bedste).
Hvis jeg har forstået liberalismen korrekt, danner Smith´ s synspunkt det modsatte af Marx´: ikke gruppen (samfundet) men den enkelte bør eje alt.
Marx´ opgør med den private ejendomsret kan siges at være destruktiv og med nødvendighed fører til Gulag og fangelejre for politiske modstandere (diktatur). For ved at fratage mennesker (individer) retten til at eje fratager man også respekten for det enkelte individ og dets fornødenheder. Hvis gruppen (samfundet) er alt ("al magt til folket") og individet er intet, kan man gøre med individerne som man har lyst til; slå dem ihjel, internere dem osv.
Omvendt fører den uindskrænkede private ejendomsret (liberalisme i sin rene form eller ultraliberalisme; ikke nødvendigvis som Smith formulerede det) til en manglende respekt og omsorg for gruppen (samfundet) hvilket i sin rene form strider mod selve ideen med et samfund.
Der er altså måske i begge tilfælde tale om et enten-eller og ikke et både-og, hvilket gør dem potentielt lige destruktive.
Den ene ideologi - den marxistiske - nedbryder individet (mennesket, individet uden rettigheder), den anden - den liberalistiske - nedbryder samfundet (gruppen, samfundet uden rettigheder).
Skulle man forsøge med et alternativ, der både tilgodeser individ og gruppe (ingen af dem tilskrives al ret, ejendom og magt men deler disse ting) kunne man - måske lidt polemisk - pege på den socialdemokratiske samfundsmodel.
Kommentarer
Send en kommentar