Som alle ved eller burde vide - siger jeg og indføjer straks, at Gud - ikke mennesker - er min dommer - så har den storkæftende Menneskesøn en god og en dårlig nyhed; Den gode nyhed - midt i al brokket over os gudsjammerlige og elendige og vantro mennesker - er, at han er død og opstanden for vores skyld. Den dårlige nyhed er, at hvis ikke vi tror på dét, så kan vi passende tilbringe evigheden i lidelser og rædsler og med at fundere over, hvorfor vi dog ikke lyttede til Sønnen - dette guddommelige pindsvin - mens tid var. Som mange ved, så har vi ikke kun det ene brev fra evigheden. Vi har mange. Således er der også bragt os et af overbringeren af et godt budskab og den tydelige advarer. Det gode ved dette brev, ved dette budskab er, at hvis vi underkaster os, er der ingen ende på de lyksaligheder der venter os i evigheden. Advarslen gælder dem, der ikke vil underkaste sig den Almægtige tyran. Dem vil det - som det fremgår med al ønskelig tydelighed - gå ilde. Læs selv brevet. Så...