Når man som jeg lider af en alvorlig sindslidelse, skizofreni, og har gjort det i mange år, kan det undertiden lindre lidelsen at møde mennesker i samme situation eller læse litteratur som beskriver lidelsen. Jeg har altid læst meget, og har lagt mærke til forskellige skønlitterære beskrivelser af nogle af de meget pinagtige symptomer som for mig ledsager skizofrenien. Jeg vil her kort nævne nogle af de beskrivelser jeg er stødt på. Måske kan det også for andre med denne sygdom vise, at vi ikke er alene på de smertelige veje vi betræder. De første jeg kommer til at tænke på er to græske myter; den om Ikaros og den om Sisyfos . Myten om Ikaros handler om denne figur, der flyver for tæt på Solen og brænder sine vinger, hvorefter han styrter i havet. Udover de mulige religiøse konnotationer ( syndefaldsmyten; mennesket der i overmod vil være som Gud og efterfølgende bliver forvist fra Paradis) kan denne myte siges at beskrive det overmod, det hovmod eller storhedsvanvid som vist d...