Gå videre til hovedindholdet

Mørkets natur

Tidligere har jeg skrevet om mørkets dobbelte natur - dets "lyse" side og dets rent sorte.

Som tilføjelse til dette vil jeg sige, at mørkets "lyse" side har en tendens til at beruse, så at sige, åndeligt set, samtidig med at det - hvis man tager det ind i tanken eller handler efter det (viljen) - fratager den enkelte overblikket og kontakten til virkeligheden.

Eksemplerne på denne beruselse eller rus er mange her på Jorden. Fx kan man narres af denne rus i meditationssammenhænge, hvis man har som mål at blive Gud lig (eller ét med kosmos) - hvilket kendes fx fra kundalinimeditationer og andet.

Andre eksempler kendes fx fra chakralæren (i hvilken skikkelse den så har), læren om "Mestrene" osv osv.

Det karakteristiske ved mørkets rus, dets "lyse" side er bla at man tager nogle elementer fra virkeligheden og drejer det en anelse så udsagnet (hvis der er tale om en decideret lære beskrevet i bøger eller formidlet mundtligt) bliver sort - eller rettere - et bedrag (mørkets "lyse" side).

Denne åndelige beruselse, rus, kendes i dag især i den såkaldt spirituelle litteratur og praksis. Man hengiver sig her til en hæmningsløs egoisme forklædt som åndelig "vækst". Der er et voldsomt fokus på den enkelte og dennes vækst - uden at forstå at egoisme ikke er af lyset - det sande lys.

Samtidig er alle disse åndelige retninger med "healing", "clairvoyance" osv osv ofte rene pengemaskiner.

Sand åndelig vækst er noget helt andet. Det er som jeg tidligere har skrevet: åndelig vækst eller åndens forædling er ikke så meget stammen og kronen over jorden som det er en rod, der får dybere og dybere fat.

De "spirituelle lærere" siger det modsatte - i hvert tilfælde i praksis: Det er stammen og kronen over jorden, der er alt - det alle kan se - selvbeundring=mørke; et eksempel på den rus jeg taler om.

Selvbeundringen er nok det mest slående eksempel på den åndelige beruselse - rusen - og dette mørke har en lang historie bag sig - først med de Ældstes fald - og siden med talrige menneskeånder, der også er faldet for dette mørke - om end ikke så dybt som de Ældste.

Kommentarer

  1. Gandalf7. april 2013 kl. 21.52

    Carsten, er det ikke lidt en-øjet det her ? Det er selvfølgelig din private fortolkning af verden, men alligevel, jeg synes du mangler lidt "virkelighedssans" her og er usædvanligt en-øjet, og det tjener dig ikke, synes jeg, da jeg kender dig som et begavet menneske.

    Den mest selvbeundrende person jeg nogensinde har mødt er en VmL-mand (og jeg er bestemt ikke den eneste, der synes dette, vedkommende har endda et øgenavn i den retning), som ikke beskæftiger sig med andet end VmL (altså ikke med andre spirituelle bøger eller retninger) , medens jeg har mødt virkeligt altruistiske og meget lidt egoistiske mennesker i den øvrige spirituelle verden, hvor jeg har deltaget i et hav af kurser.



    Der er spirituelle retninger, der netop arbejder på at komme egoismen og det selvbeundrende til livs - nogle retninger kalder det så noget andet, f.eks. "selvhøjtidelighed", men det er i realiteten det samme, man arbejder på at "fjerne"(hæng dig nu ikke i ordene, vi har jo Randers Reb ;);)

    Selvfølgelig findes det du nævner, men det findes alle steder. Com on gode ven, prøv at komme de steder, og læs de "rigtige" bøger, så vil du se noget helt andet, hvor man tværtimod arbejder lige i den retning, som du gerne vil have.

    KH/Gan Kibberlasen

    SvarSlet
    Svar
    1. Unknown9. februar 2014 kl. 06.07

      Gandalf det er godt du finder dig godt tilpas i din spirituelle surfer mentalitet og verdensanskuelse. Ligesom der findes Junk food,Junk science er der også "spirituel junkies". Jeg går selvfølgeligt ikke ud fra du hører ind under den kategori, og selvom du måske gør, så fred være med det, jeg håber lige som alle andre du finder dit ståsted og indre ro i din spirituel søgning. Hvad angår andre retninger af spirituelle karakter HAR Carsten være ude i de ørkenvandringer og finder meget harmoni i vandrer mod lyset, det er en vandring vi hver i sær må gøre i vores liv, om det er nu eller i de næste vandringer her på vores moder jord. Måske er det bare du ikke kender Carsten i tilstrækkelig omgang som du ellers troede, eller så, er du egenligt bare en smule misunderlig inderst inde ;) Jeg er ikke personligt enig i alt hvad Carsten mener, men jeg har respekt for det arbejde og tanker han lægger frem i dagens lys, til anskuelse og inspiration for os andre.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og d...
Send en kommentar
Læs mere

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...
Send en kommentar
Læs mere

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst...
Send en kommentar
Læs mere