Kundalini er en mørkekraft hvis oprindelse må søges i Ardor og de Ældstes skabelse af det dødelige menneskelegeme (For skabelsen af menneskelegemet; se "Vandrer mod Lyset!").
Der findes en del teorier om denne kraft - men alle mere eller mindre fejlagtige. Efter hvad jeg ved, er den danske forfatter Peter Kjærulff den første som er inde på kundaliniens natur som en mørkekraft - men også han misforstår den, og opbygger et helt univers - en fantasiverden - med chakras, "ringe" osv - kort sagt så gør han os ikke meget klogere på dette fænomen.
Kundalini kan have en del meget plagsomme symptomer; brændende fornemmelser langs rygsøjlen, sortnen for øjnene, angst osv. Da kundalini er et astralt mørkefænomen, følger overvindelsen af den de love, jeg tidligere har forsøgt at beskrive for eliminering af astralt mørke.
Kundalini har som sagt sine historiske rødder i skabelsen af menneskelegemet, primært i Ardors forsøg på som Gud at skabe liv, og derfor findes fænomenet kun i den jordiske men ikke i den oversanselige verden - den er knyttet til de jordiske, dødelige legemer.
Den mest udbredte teori om kundalini er, at den er en art guddommelig kraft eller energi - man misforstår den (bevidst eller ubevidst) og føler sig ved rejsning af kraften gennem det astrale legeme måske ét med Gud, universet eller andre ting - alle disse tanker og følelser af storhed er dog illusioner og misforståelser - kundalini er mørke, af det onde.
Det kundalinikraften forsøger - udover de nævnte lidelser den kan fremkalde - er at udslette ånden. Men dertil rækker dens magt ikke og mht udslettelse er dens effekt lig nul.
Som det fremgår af Vandrer mod Lyset står den mulighed altid åben for ånden eller personligheden at fravælge livet, at lade Gud udslette sin ånd for evigt.
Men denne mulighed har man først når man har nået en vis grad af modenhed og ved hvad man fravælger: Den evige salighed i Guds Rige, Paradis. Og endnu har ingen valgt dette.
Mødet med en kraft, kundalini, der søger at udslette ånden gennem mørket - uden altså at have nogen som helst magt til det - giver os det måske dybeste perspektiv på livet:
Fordi det evige liv måske kun bærer på baggrund af muligheden for evig død; både gennem muligheden for at lade Gud tage sin ånd tilbage i en af lyset kontrolleret proces; og ved mødet med - og overvindelse af - en kraft i mørket der forsøger det samme.
Alt i alt er dette et blandt mange eksempler på hvordan lyset bruger mørket - selv det stærkeste mørke - i sin tjeneste ved at give os et dybt perspektiv på livet som vi ikke ville kunne få på anden måde:
Det dybe perspektiv der i sidste ende bærer det evige liv.
Der findes en del teorier om denne kraft - men alle mere eller mindre fejlagtige. Efter hvad jeg ved, er den danske forfatter Peter Kjærulff den første som er inde på kundaliniens natur som en mørkekraft - men også han misforstår den, og opbygger et helt univers - en fantasiverden - med chakras, "ringe" osv - kort sagt så gør han os ikke meget klogere på dette fænomen.
Kundalini kan have en del meget plagsomme symptomer; brændende fornemmelser langs rygsøjlen, sortnen for øjnene, angst osv. Da kundalini er et astralt mørkefænomen, følger overvindelsen af den de love, jeg tidligere har forsøgt at beskrive for eliminering af astralt mørke.
Kundalini har som sagt sine historiske rødder i skabelsen af menneskelegemet, primært i Ardors forsøg på som Gud at skabe liv, og derfor findes fænomenet kun i den jordiske men ikke i den oversanselige verden - den er knyttet til de jordiske, dødelige legemer.
Den mest udbredte teori om kundalini er, at den er en art guddommelig kraft eller energi - man misforstår den (bevidst eller ubevidst) og føler sig ved rejsning af kraften gennem det astrale legeme måske ét med Gud, universet eller andre ting - alle disse tanker og følelser af storhed er dog illusioner og misforståelser - kundalini er mørke, af det onde.
Det kundalinikraften forsøger - udover de nævnte lidelser den kan fremkalde - er at udslette ånden. Men dertil rækker dens magt ikke og mht udslettelse er dens effekt lig nul.
Som det fremgår af Vandrer mod Lyset står den mulighed altid åben for ånden eller personligheden at fravælge livet, at lade Gud udslette sin ånd for evigt.
Men denne mulighed har man først når man har nået en vis grad af modenhed og ved hvad man fravælger: Den evige salighed i Guds Rige, Paradis. Og endnu har ingen valgt dette.
Mødet med en kraft, kundalini, der søger at udslette ånden gennem mørket - uden altså at have nogen som helst magt til det - giver os det måske dybeste perspektiv på livet:
Fordi det evige liv måske kun bærer på baggrund af muligheden for evig død; både gennem muligheden for at lade Gud tage sin ånd tilbage i en af lyset kontrolleret proces; og ved mødet med - og overvindelse af - en kraft i mørket der forsøger det samme.
Alt i alt er dette et blandt mange eksempler på hvordan lyset bruger mørket - selv det stærkeste mørke - i sin tjeneste ved at give os et dybt perspektiv på livet som vi ikke ville kunne få på anden måde:
Det dybe perspektiv der i sidste ende bærer det evige liv.
Kommentarer
Send en kommentar