I sin tale i Vandrer mod Lyset! taler Kristus om striden mod det onde, og han siger blandt andet:
"Thi stride I ikke m o d det onde, men følge I eders egne Lyster og urene Begæringer, d a k u n n e I v i s s e l i g e n i k k e s e j r e."
Det er så let at ride med på denne verdens bølge, men derved kommer man meget let til at følge det onde i dets talrige afskygninger og give efter for dets snigende angreb.
Nogle bliver blændede af magtbegær, nogle bejler til folkegunst og søger berømmelse, andre giver viljeløst efter for mørket i jeget og den astrale genpart, de nedarvede drifter og instinkter, og glemmer at spørge sig selv, om man virkelig i sandhed søger at gøre det gode, søger af al magt at reformere sit jeg i overensstemmelse med lyset, det bedste i ånden, det ædle, det rette, glemmer således i ånd og i sandhed at vandre mod lyset.
Stopper man derimod op midt i strømmen og yder mørket modstand, beslutter bevidst at stride mod det onde, vil man snart mærke en øget styrke i jeget, mærke den derved forøgede lystilførsel fra Gud.
Vi sendes ikke til Jorden for blindt at ride med på denne verdens bølge af mørke, men for at stride mod det onde, for at stride mod det, for at vandre mod lyset og for at sejre!
Ja, hvis ikke vi strider mod det onde, da kunne vi ikke sejre, siger Kristus i sin mægtige tale til os mennesker. Derfor: Strider mod mørket, broder og søster, strid mod det onde og for det gode, vandrer mod lyset!
Så kan man, som den norske digter, Nordahl Grieg, skrev i sit digt, "Kringsat af fjender", spørge: "Hvad skal jeg kæmpe med, hvad er mit våben", hvilke våben har vi mennesker, når vi vælger bevidst at kæmpe mod mørket, det onde?
Vi har samvittigheden! Samvittigheden som egentlig er skytsåndens manende røst vil altid søge at trække individet i retning af lyset, kærligheden. Vi kan således bevidst søge at gøre os lydhøre for samvittighedens stemme, den indre stemme, der stedse søger at trække os i retning af kærlighed, fred, barmhjertighed, tilgivelse, det gode.
Samvittigheden, skytsåndens stemme, må ikke forveksles med den indre stemme, der søger at forvirre os med andres forventninger til os. Denne stemme lyder, når vi har skuffet denne verden, skuffet andre mennesker ved ikke at leve op til deres forventninger, og det har vel aldrig rigtig med lyset, kærligheden at gøre.
Denne verdens stemme siger, hvordan andre mennesker eller vi selv gerne vil have at vi skal være, og den er ofte i opposition til det Gud og dermed skytsånden ønsker at vi skal gøre.
Lysets vej er kærlighedens vej, skytsåndens vej, samvittighedens vej, tilgivelsens vej, barmhjertighedens vej.
Derfor broder og søster: Vandrer lysets vej, lyt ikke til denne verdens stemme, lyt til samvittighedens stemme, den stemme der stedse taler kærlighed, tilgivelse, barmhjertighed, fred. Dét skal du kæmpe med, dét er dit våben! Strider mod ondt med kærlighed!
"Thi stride I ikke m o d det onde, men følge I eders egne Lyster og urene Begæringer, d a k u n n e I v i s s e l i g e n i k k e s e j r e."
Det er så let at ride med på denne verdens bølge, men derved kommer man meget let til at følge det onde i dets talrige afskygninger og give efter for dets snigende angreb.
Nogle bliver blændede af magtbegær, nogle bejler til folkegunst og søger berømmelse, andre giver viljeløst efter for mørket i jeget og den astrale genpart, de nedarvede drifter og instinkter, og glemmer at spørge sig selv, om man virkelig i sandhed søger at gøre det gode, søger af al magt at reformere sit jeg i overensstemmelse med lyset, det bedste i ånden, det ædle, det rette, glemmer således i ånd og i sandhed at vandre mod lyset.
Stopper man derimod op midt i strømmen og yder mørket modstand, beslutter bevidst at stride mod det onde, vil man snart mærke en øget styrke i jeget, mærke den derved forøgede lystilførsel fra Gud.
Vi sendes ikke til Jorden for blindt at ride med på denne verdens bølge af mørke, men for at stride mod det onde, for at stride mod det, for at vandre mod lyset og for at sejre!
Ja, hvis ikke vi strider mod det onde, da kunne vi ikke sejre, siger Kristus i sin mægtige tale til os mennesker. Derfor: Strider mod mørket, broder og søster, strid mod det onde og for det gode, vandrer mod lyset!
Så kan man, som den norske digter, Nordahl Grieg, skrev i sit digt, "Kringsat af fjender", spørge: "Hvad skal jeg kæmpe med, hvad er mit våben", hvilke våben har vi mennesker, når vi vælger bevidst at kæmpe mod mørket, det onde?
Vi har samvittigheden! Samvittigheden som egentlig er skytsåndens manende røst vil altid søge at trække individet i retning af lyset, kærligheden. Vi kan således bevidst søge at gøre os lydhøre for samvittighedens stemme, den indre stemme, der stedse søger at trække os i retning af kærlighed, fred, barmhjertighed, tilgivelse, det gode.
Samvittigheden, skytsåndens stemme, må ikke forveksles med den indre stemme, der søger at forvirre os med andres forventninger til os. Denne stemme lyder, når vi har skuffet denne verden, skuffet andre mennesker ved ikke at leve op til deres forventninger, og det har vel aldrig rigtig med lyset, kærligheden at gøre.
Denne verdens stemme siger, hvordan andre mennesker eller vi selv gerne vil have at vi skal være, og den er ofte i opposition til det Gud og dermed skytsånden ønsker at vi skal gøre.
Lysets vej er kærlighedens vej, skytsåndens vej, samvittighedens vej, tilgivelsens vej, barmhjertighedens vej.
Derfor broder og søster: Vandrer lysets vej, lyt ikke til denne verdens stemme, lyt til samvittighedens stemme, den stemme der stedse taler kærlighed, tilgivelse, barmhjertighed, fred. Dét skal du kæmpe med, dét er dit våben! Strider mod ondt med kærlighed!
Kommentarer
Send en kommentar