Ifølge Vandrer mod Lyset! har Gud skabt mange, mange åndelige, evige væsener, Guds børn. Hver af disse Hans børn har Han givet en gnist af sin egen Tanke og Vilje.
Dermed har Han ikke begrænset sin egen Tanke og Vilje. For en overfladisk betragtning kunne man tro dette; altså for hver nyskabt ånd, har Gud mistet noget af sin Tanke og Vilje.
Men det er som med lysomhyldningen her på Jorden; den udstråler bestandig den samme energi, uanset hvor meget vi bruger af den. Således også med Guds Tanke og Vilje; De vedbliver begge at være uendelige.
Det er kun her på Jorden, i mørkets verden, at vi er vante til at tænke, at når man bruger fx energi, bliver der mindre af den. Men dette gælder kun for mørket, ikke for lyset. Lyset udstråler således bestandig den samme, evige energi, og således også med Guds Tanke og Vilje.
Dermed har Han ikke begrænset sin egen Tanke og Vilje. For en overfladisk betragtning kunne man tro dette; altså for hver nyskabt ånd, har Gud mistet noget af sin Tanke og Vilje.
Men det er som med lysomhyldningen her på Jorden; den udstråler bestandig den samme energi, uanset hvor meget vi bruger af den. Således også med Guds Tanke og Vilje; De vedbliver begge at være uendelige.
Det er kun her på Jorden, i mørkets verden, at vi er vante til at tænke, at når man bruger fx energi, bliver der mindre af den. Men dette gælder kun for mørket, ikke for lyset. Lyset udstråler således bestandig den samme, evige energi, og således også med Guds Tanke og Vilje.
Kommentarer
Send en kommentar