Carsten Ploug Olsen

Check evt også min Twitter profil: CPO på Twitter

Jeg forsøger som så mange andre at rumme og forstå den tragedie, der har ramt vort norske broderfolk med Anders Breiviks koldblodige mord og terror. Min dybeste medfølelse med ofrene og deres efterladte. Til Anders: Jeg tror, at de fleste mennesker rummer den samme ondskab som dig. Det gør jeg selv. Men forskellen på dig og mig og de fleste mennesker er, at jeg ved at det er ondskab, og prøver at overvinde det. Du er faldet i den afgrund, som de fleste mennesker heldigvis gyser tilbage fra, og derfor vil jeg gerne udtrykke min medlidenhed med dig. Du ser måske dig selv som en helt, men du er i sandhed ynkværdig, og jeg beder for dig. Min dybeste medfølelse og sympati for det norske folk!

Mørkets dobbelthed, dets "lyse" og dets rent sorte side, kan iagttages overalt - fx i den bipolare affektive lidelse. I denne sygdom svinger mennesket mellem mani (den "lyse" side) og depression (den sorte side). Efter at have iagttaget denne lidelse i mange år hos mennesker, der står mig nær, synes jeg at det er rimeligt at konkludere, at lidelsen ofte starter med en eller evt nogle få begivenheder, traumer, muligvis kombineret med en medfødt biologisk disposition for lidelsen. Det er mit indtryk, at det mørke, der skaber den bipolare lidelse eller psykose, er astralt. Hvis dette er rigtigt, så er den adækvate behandling (udover den medicinske) at søge tilbage til det grundliggende traume - den eller de begivenheder, der har udløst sygdommen. Da der ved denne lidelse er tale om mægtige kræfter, må dette gøres langsomt og yderst varsomt. Kommer man således tilbage til traumet - i en proces hvor mørket ses i øjnene på lysets præmisser - vil man til sidst i ...

Der er mange bud på, hvad der egentlig fører til åndelig vækst. Og den ene model synes ofte mere fantasifuld end den anden. Sandheden er, at åndelig vækst opnås gennem kampen mod og eliminationen af mørket, det onde. Gennem VmL lærer vi, at det åndelige mørke afpolariseres, elimineres gennem sorg og anger over tænkte onde tanker eller handlinger. Men derudover ligger der også en åndelig vækstmulighed gennem menneskets astrale og fysiske forædling. Den astrale forædling bør enhver stræbe efter ved at søge at forædle sine drifter og instinkter. Den fysiske forædling opnås som bekendt ved at søge at holde sit fysiske legeme sundt og i form. Åndelig vækst er ofte forbundet med smerte - netop fordi den - når den er reel - finder sted ved kampen mod mørket. Og mørket skaber smerte. Alligevel er den åndelige vækst bestemt værd at stræbe efter - den er nedlagt i enhver af os af Gud - for jo mere vi stiger i åndelig henseende, jo dybere og mere omfattende bliver også vor kærlighed. ...

Lys og mørke kan ved første øjekast minde om hinanden - og dog er de to urkræfter væsensforskellige. Som jeg har skrevet tidligere, så har mørket denne "lyse" side, der kan minde så meget om lyset. Til at afgøre om det enkelte menneske er under lysets indflydelse eller under mørkets, har hver enkelt dels sin samvittighed at forlade sig på, dels kan man søge at mærke efter om man i en given situation føler sig fri, eller under en eller anden grad af tvang. Det første er lysets kendetegn, det andet mørkets.

Musik For enden af regnbuen er musik som verden endnu ikke har hørt ikke kan høre en tone når mørket endelig slipper Lykke Når sjælens rådiamant er slebet rund helt rund og uden kanter der er lykken

I løbet af efteråret 2011 og vinter/forår 2012 - 100 året for Ardors hjemvenden til Gud - vil jeg i samarbejde med Sven Tulinius arrangere foredrag om VmL i 4 byer på Fyn og i Jylland. Foredragsholder er Sven Tulinius. Nærmere info følger.

For mig at se bygger al spirituel litteratur og al såkaldt New Age tankegods i sin inderste kerne på det astrale mørkefænomen kundalini, der af nogle beskrives som en (ild-) slange (cobra). Man opstiller gerne, med forskellige ord og begreber, en "althed" kontra en "intethed" (Gud/djævel, (åndeligt) liv/(åndelig) død, oplyst/uoplyst osv osv). Samtidig er det meget almindeligt, at man hævder, at denne lærdom kommer fra kendte personligheder såsom Kristus, "Dwal Khul" osv osv. "Altheden" (hvad enten man kalder det Gud, oplysthed, de opstegne mestre eller andet) er noget - hedder det - som man kan og bør opnå, modsat "intetheden" i hvilken form eller med hvilke ord det end benævnes. Samtidig har de spirituelle eller New Age "mestre" (forfattere osv) gerne stærke, kommercielle ambitioner. Dette bedrag (om det i de enkelte tilfælde er bevidst eller ej, skal jeg lade være usagt) er noget der spindes guld på. I virkeligheden ...

En af de få - om nogen - gode ting, der kom ud af de ældstes inkarnationer er, at det måske i sidste ende fremrykkede det tidspunkt, hvor de yngste vandt Ardor og de øvrige ældste tilbage til lyset og Gud, og således brød mørkets magt. Da de ældste begyndte at inkarnere blandt menneskene, spidsede kampen mellem lys og mørke således til. De yngste måtte mobilisere deres fulde styrke for i første omgang blot at holde mørket stangen, og siden sejre. Vi ved fra VmL, at de yngste flere gange var ved at give op og lade mennesker være mennesker. Ja, kampen spidsede til. En af parterne - de ældste eller de yngste - måtte sejre. Og at det altså blev de yngste og lyset, kan vi først og fremmest takke den ældste af de yngste, Kristus, for.

Selma Lagerlofs fremragende roman, Jerusalem, giver bla et bud på, hvorfor der er så mange, der begår selvmord i Jerusalem. Hun skriver, at her i tre verdensreligioners centrum, er det kampen om sjælene, der tager livet af folk. Mennesket har brug for frihed og for accept og anerkendelse af sin ret til sin egen unikke vej gennem livet. Menneskefiskerne skumler og skærer tænder når den enkelte insisterer på dette. Ens egen vej er netop ens egen - og det er ikke sikkert at den kan bruges af andre. Vi kan prøve at hjælpe hinanden til at finde vej, når vejen svinder bort i tågen - men må bestandig være parat til at acceptere et nej. Alt andet er vold mod mennesket.

I mange, mange år har verden oplevet en flodbølge af såkaldt spirituel litteratur. Og mange kalder vor tid for The New Age eller venter med længsel og spænding på denne interessante tid. Ja, her trives og boltrer Greven af St Germain sig sammen med de andre nisser, hvis de da ikke atter er nedsunket i behageligt og uforpligtende Noneness eller Wholeness. Clairvoyanter og spirituelle lærere inviterer på smukke (og dyre!) retreats, healer med behørig Kristusbevidsthed på samtlige stråler, og har det i det hele taget herligt. Kristus og andre notabiliteter siger snart et, snart noget helt andet, meddelt krystalklart og umisforståeligt fra det hinsides. Og det er jo så dejligt at få disse budskaber i Kristi navn, når man nu bare hedder Jens Knoldesparker. Var der nogen, der sagde bedrag? Var der en, der mumlede pengemaskiner?

Indenfor forskellig spirituel teori og praksis taler man om det ønskelige i "egoets død" og udslukkelsen af alle ønsker som et ideal, man bør tilstræbe. Imidlertid er det netop dette, som det astrale mørkefænomen, kundalini, forsøger at gøre mod mennesker. I virkeligheden er det hele en illusion. Mørket har således ikke magt til at dræbe menneskets åndelige, evige jeg. Jegets virkelige død er dog en mulighed. Men det kræver, at man beder Gud udslette sit levende jeg for evigt. Ingen har dog endnu valgt denne mulighed, den evige og absolutte død. Tanken om egoets død findes i øvrigt også i både kristen og islamisk mystik (sufisme) gennem ideen om det ekstatiske møde eller forening med Gud og den dermed (påståede) udslettelse af personligheden (eller egoet). Den energimæssige baggrund for sådanne tanker og ideer er dog som anført ovenfor (kundalini) og hører altså under mørket, det onde. Med nogen ret kan disse tanker siges at føre tilbage til det buddhistiske begreb ...

De kaosmodeller for verden og universet som videnskaben i dag præsenterer skyldes efter min mening menneskets grundliggende, begrænsede tanke. Jeg tænker her på Big Bang teorien og det filosofiske standpunkt, "alt kan være tilfældet". Til ethvert tidspunkt findes alle universets partikler (inklusive bevidsthed) på et bestemt sted. Dette kan den begrænsede tanke (mennesket) ikke overskue. Derfor vil vores teorier om verden altid have et anstrøg af tankegangen, "alt kan være tilfældet". Tænker vi os derimod en ubegrænset tanke (Gud), så har en sådan selvsagt ikke denne begrænsning. Den ubegrænsede tanke overskuer alt til alle tider. Den ubegrænsede tanke behøver således ikke teorier for at forstå verden, sådan som den begrænsede tanke gør det. Den ubegrænsede tanke VED hvordan verden hænger sammen. Så kaosmodellerne skyldes menneskets begrænsede tanke, og er ikke nødvendigvis sande.