Carsten Ploug Olsen

Livets skønhed ses måske mest tydeligt, når det er på trods - i de dybe skygger - i det der giver et liv dybde og vægt. Livets skønhed ses også tydeligt i den ukuelige livsvilje, der får mennesker til at gå videre, når livet gør ondt. Helligt er det. Livets skønhed ses, når vi lever videre på trods af alle vores fejl, skavanker og latterligheder - i livets skrøbelighed og dyrebarhed.

Gennem ukendte evigheder stred Urtanken og Urviljen sig gennem mørket og frem mod lyset, indtil de endelig sejrede, og Gud fremstod som personlighed. Denne kamp mod mørket har kostet Urtanken og Urviljen nærmest uendelig smerte og anstrengelse, men samtidig er det denne sejrrige kamp som vi kan takke for, at vi nu lever i et kosmos, hvor lyset, kærligheden er den stærkeste kraft og magt. Disse forhold må tages i betragtning, når vi skal vurdere verdens, kosmos' værdi. Gud har kæmpet for hver eneste lyspartikel, har kæmpet for det hele - al den mægtige skønhed, som præger kosmos. Derfor er værdien også uendelig.

I dag var der fremsat en interessant tanke i Dagbladet Information af tidligere biskop ved Roskilde Stift, Jan Lindhardt, i anledning af Lars von Triers nye film, Melancholia. Tanken er, at i Middelalderen kaldte man det melankoli, når Gud og Satan virkede i et menneske, og i dag kalder vi det skizofreni. Hvis kristendommen er sand, ville der vel ikke være noget til hinder for at forestille sig en sådan kamp i nogle mennesker. Ja, da måtte man vel nærmest formode, at denne kamp mellem Gud og djævelen ville finde sted i alle mennesker mere eller mindre. Selv er jeg dog mere tilbøjelig til at betragte hele dette Gud/djævel kompleks som et mørkefænomen. Måske det som nogle kalder kundalini. Dette siger jeg med baggrund i VmL. I VmL lærer vi, at intet mørke kan vare evigt. Derfor kan man muligvis også langsomt, gradvist hæve sig over dette Gud/djævel kompleks - overvinde det - hvis man lider under noget sådant.

Som det fremgår af "Spørgsmål og Svar II" no 64 vil enhver menneskeånd og enhver af de Ældste og de Yngste engang i tidens løb opnå tanke-vilje-enhed, hvorefter individet er upåvirkelig af mørkets kræfter og udstrålinger i al evighed. For menneskeåndernes og de Ældstes vedkommende kan dette efterfølges af soning af restkarmaen - den del af den samlede karma, som ikke er sonet når tanke-vilje-enheden nås. Når denne soning er tilendebragt, vil menneskeånderne og de Ældste siges løs fra al fremtidig, jordisk forpligtelse; dvs de vil herefter ikke længere skulle inkarnere på Jorden. For de Yngstes vedkommende stiller sagen sig lidt anderledes. Enhver af de Yngste kan også komme ud for, at der er karma at sone, efter at tanke-vilje-enheden er opnået. Denne soning må da ske fyldest. Men da de Yngste har lovet at fortsætte deres genfødsler - også efter tanke-vilje-enheden er opnået og eventuel restkarma er sonet - vil de Yngste kunne opleve nye cykler af soning og soningsslutn...