Som det fremgår af VmL og tilhørende værker, har de Yngstes hovedarbejde hidtil bestået i at gøre genvejen til Gud farbar for alle mennesker. Dette arbejde har stået på i millioner af år, og det kulminerede, da det i 1912 lykkedes at vinde Ardor, Satan tilbage til lyset og Gud ved tilgivelse og bøn.
Nu da dette hovedarbejde således er fuldført - og genvejen er en realitet - farbar for enhver, som ønsker at betræde den - bliver de Yngstes vigtigste arbejde at vise menneskene denne genvej.
Dette arbejde bør ikke udføres således, at man føler, at man får trukket denne genvej - tilgivelsen af Ardor og de guddommelige, evige sandheder som meddeles i VmL - ned over hovedet. Alt må ske frivilligt. Genvejen er et tilbud - ikke et krav fra Guds side.
I tidligere tider blev de guddommelige sandheder ofte - på en måde - trukket ned over hovedet på menneskene ved de Ældstes løgnagtige tanker om de frygtelige konsekvenser, der ventede de "ugudelige og syndige" mennesker.
De Ældste og den Ældste selv har således i tidligere tider kun haft alt for let ved at fordreje og forvanske det, som de Yngste bragte menneskeheden af evige sandheder ved deres trusler om fortabelse og det frygtelige liv, der ventede alle, der ikke ville bøje sig.
Gud derimod har altid opdraget alle sine børn i fuld frihed - det vil sige at enhver står frit og selv kan vælge det liv man ønsker at føre. Og denne opdragelse - med den fulde frie vilje og den enkeltes egen længsel efter lys og fred og frivillige tilslutning til lyset og lysets værdier - er jo det eneste der sikrer værdien i den enkeltes liv.
Forestiller man sig, at Gud ved et magtsprog - evt hvis Gud helt fratog os den frie vilje - ville tvinge os mennesker til at følge Hans/Hendes veje og stier - ja da ville det hele jo blive fuldstændig meningsløst. Kun ved den enkeltes frie og selvstændige vilje til lyset får livet reel værdi.
Derfor har enhver af os modtaget den frie vilje som en evig gave fra Gud, og derfor er de Yngstes vigtigste opgave nu også blot at vise den vej, der hurtigst fører til Gud, lyset og freden - ikke som et påbud eller en tvang, men som noget enhver kan tilslutte sig frivilligt om det ønskes.
Nu da dette hovedarbejde således er fuldført - og genvejen er en realitet - farbar for enhver, som ønsker at betræde den - bliver de Yngstes vigtigste arbejde at vise menneskene denne genvej.
Dette arbejde bør ikke udføres således, at man føler, at man får trukket denne genvej - tilgivelsen af Ardor og de guddommelige, evige sandheder som meddeles i VmL - ned over hovedet. Alt må ske frivilligt. Genvejen er et tilbud - ikke et krav fra Guds side.
I tidligere tider blev de guddommelige sandheder ofte - på en måde - trukket ned over hovedet på menneskene ved de Ældstes løgnagtige tanker om de frygtelige konsekvenser, der ventede de "ugudelige og syndige" mennesker.
De Ældste og den Ældste selv har således i tidligere tider kun haft alt for let ved at fordreje og forvanske det, som de Yngste bragte menneskeheden af evige sandheder ved deres trusler om fortabelse og det frygtelige liv, der ventede alle, der ikke ville bøje sig.
Gud derimod har altid opdraget alle sine børn i fuld frihed - det vil sige at enhver står frit og selv kan vælge det liv man ønsker at føre. Og denne opdragelse - med den fulde frie vilje og den enkeltes egen længsel efter lys og fred og frivillige tilslutning til lyset og lysets værdier - er jo det eneste der sikrer værdien i den enkeltes liv.
Forestiller man sig, at Gud ved et magtsprog - evt hvis Gud helt fratog os den frie vilje - ville tvinge os mennesker til at følge Hans/Hendes veje og stier - ja da ville det hele jo blive fuldstændig meningsløst. Kun ved den enkeltes frie og selvstændige vilje til lyset får livet reel værdi.
Derfor har enhver af os modtaget den frie vilje som en evig gave fra Gud, og derfor er de Yngstes vigtigste opgave nu også blot at vise den vej, der hurtigst fører til Gud, lyset og freden - ikke som et påbud eller en tvang, men som noget enhver kan tilslutte sig frivilligt om det ønskes.
Kommentarer
Send en kommentar