Carsten Ploug Olsen

Næsten 25 år skulle der gå, fra jeg selv første gang læste VmL, til jeg af hjertet kunne besvare Ardors bøn om tilgivelse med et: Jeg tilgiver dig alt. Det har været 25 år med lejlighedsvise anfægtelser; tænk nu, hvis de kristne alligevel har ret, og der findes en evig djævel og en evig fortabelse. Da jeg først virkelig havde tilgivet, sænkede der sig en dyb fred over mig. Og jeg vidste, at dette var det rette. Det er ganske meget, vi skal forsøge at tilgive ham, Ardor. Men nu kan jeg personligt og af egen erfaring sige, at betydningen af denne tilgivelse næppe lader sig overvurdere.

Ifølge de oplysninger der gives i VmL, så findes der fire universer i Verdensaltet. Men de tre af dem, dem der ikke som vores er angrebet af mørket, findes i en anden dimension - eller rettere; de findes indenfor den 4-dimensionale verden. I VmL er det endda nøje beskrevet, hvorledes de fire universer bevæger sig i forhold til hinanden (se VmL s. 153-155). Og der gives ret indgående beskrivelser af disse universers beskaffenhed. Disse oplysninger passer jo også ret godt med moderne teorier om parallelle universer.

Af de to urkræfter, lys og mørke, har mørket en tendens til ikke at ville afsløres, ikke ses i øjnene. I stedet søger det at få magt over mennesket ved at indgive det angst og rædsel - netop for at undgå at blive afsløret. Men den måde lyset håndterer mørket på er netop at se det i øjnene. Derved mister det en stor del af sin magt over os.

Tanken om en fælles, universel dommedag hvor Gud Herren den Almægtige stævner alle mennesker til dom er som så mange andre gængse religiøse ideer en af Ardors løgne. Som med så meget andet har han her taget en af lysets sandheder og drejet, forvansket det - og resultatet er en forfærdelig løgn. Den lysets sandhed der ligger bag tanken om dommedag er at Gud efter hvert menneskes inkarnation stiller os til ansvar for vore tanker og handlinger. Mildt men også myndigt stiller Han/Hun os således til regnskab for alle de gange vi i jordelivet var i opposition til vor samvittighed - vi fælder selv dommen efter at regnskabet er gjort op - og Gud Herren stadfæster dommen. Vi står således til ansvar for en mild men også myndig Guddom. Ardors løgn er, at dette er en evig dom samt at nogle efter dommen går ind til den evige fortabelse. Alle slige ideer er af det onde. Gud er en mild og kærlig Gud og ingen går fortabt.

Tanke, vilje og liv. Det er et hav, som vi ligger i. Vi kan ikke hæve os over det, og dog er vi gennemstrømmet, gennemsyret af det. Dette er erkendelsens grænse.

Her nogle nyttige links til interesserede: Vandrer mod Lysets Forlag Vandrer mod Lyset værkerne gratis online VmL Nyhedsforum Min egen hjemmeside på Google Sites Sverre Avnskogs fremragende kritik af det såkaldte Bispebrev

Gud er kulminationen af alt lys. Jeg har selv oplevet dette uendelige lys adskillige gange i mit liv. Første gang oplevede jeg det i drømme. Da jeg var 20 år, havde jeg gennem længere tid lidt af lammelser i indsovningsfasen. En nat da det var særligt slemt, og jeg følte mig totalt lammet af mørke, da jeg var ved at sove ind, flød der pludselig et uendeligt lys ind i min tanke. I lyset var der en stemme, der sagde: "Jeg er Gudfader, du skal kæmpe!" Mange mennesker der har haft nærdødsoplevelser (NDO) har også oplevet dette lys. Jeg har senere ved flere lejligheder oplevet det. Blandt andet havde jeg en oplevelse en dag jeg lå i min seng (jeg var vågen). Pludselig føler jeg mig ombølget og favnet af et uendeligt, varmt, klart pastelgrønt lys. Jeg ved intuitivt, at det er Guds kærlighed. En anden gang var lyset hvidt - og uendelig fredfyldt. Livet er smukt - meget smukt. Selv om vi lever i mørkets verden her på Jorden, er det muligt at få glimt af det smukke, det uend...

På denne blog vil jeg præsentere tekster, der hovedsageligt er inspireret af værket, "Vandrer mod Lyset!", der oprindeligt udkom i 1920 i København. Værket blev udgivet ved lektor Michael Agerskov. "Vandrer mod Lyset!" (VmL) markerer en ny epoke i menneskehedens historie. Den er blevet til efter nogle skelsættende begivenheder i den oversanselige verden, begivenheder som har afgørende indflydelse på vor verden, men som endnu ikke er alment kendte. Det afgørende nybrud med VmL består i, at der heri fortælles, at Satan, eller Ardor som han kalder sig i værket, nu er vendt tilbage til lyset og Gud. Første del af værket består således af Ardors Beretning, en beretning bygget over spørgsmål fra menneskelig side, hvori en del af de sandheder, som han, Ardor, hidtil havde forsøgt at holde tilbage for os mennesker eller havde forvansket, bringes. Beretningen afsluttes med at han bøjer sig dybt for alle mennesker, og beder os inderligt tilgive, hvad han har forbrudt mod ...