Gennem tiderne er der fra menneskelig side blev gjort en del forsøg på at bevise Guds eksistens. Men siden filosoffen, Immanuel Kants, arbejde er det vist godtgjort, at Gud ikke lader sig bevise ad den spekulative fornufts vej. Men hvis vi antager, at der findes en Gud, så er der intet til hinder for, at denne Gud kunne give sig til kende for os mennesker - gennem åbenbaringen. Mange menneskers vidnesbyrd tyder på, at dette er tilfældet. Mange mennesker, herunder religionsstifterne, har således - efter deres vidnesbyrd - haft direkte Gudserfaringer, og har søgt at delagtiggøre andre mennesker i denne erfaring. Men de mange forskellige Gudsbilleder, som præger de forskellige religioner, tyder endvidere på, at Gud giver sig til kende på forskellige måder til forskellige mennesker. Gudsbillederne stemmer ikke overens. I "Vandrer mod Lyset!" står der, s. 240: "Men alt som Tiden svinder, alt som Aarhundreder følges af Aarhundreder og Mørket mere og mere elimineres,...