Gå videre til hovedindholdet

Halløj i Det ovale Værelse (Trump Towers)

For nylig havde jeg det held at trænge ind i Det ovale Værelse forklædt som potteplante, og der overhørte jeg en tilfældig (?) samtale mellem POTUS og staben omkring ham.

Før jeg gik ud (igen) mente jeg at have fået en vis forståelse for hvad der egentlig sker i dette prægtige hus. En viden som jeg gerne vil dele med andre for at så tryghed og ikke frygt.

Før jeg gengiver samtalen vil jeg dog først slå fast:

Frygt ikke for hvad der sker mellem POTUS og 'the little rocketman (with the funny hair)'; de taler jævnligt sammen ved frisøren. De bliver klippet samme sted og hygger sig vældigt mens de snakker om hvem de skal bombe og undertrykke og nedværdige og intimidere i ugen der kommer.

Putin er også med i klubben, men bliver kun studset let. Og får poleret issen. Derfor føler han sig lidt udenfor. Men grundlæggende swinger de tre godt sammen.

Ingen panik.

Nå. Her er hvad der skete og blev talt om i det ovale værelse:

POTUS: Jeg skal sådan bombe. Hvem vil I foreslå?

Stabschefen: Det er en alvorlig sag. Men hvad med Assad?

POTUS: Ja! Og ISIS. Jeg skal sådan bombe.

Udenrigsministeren: Skal vi ikke prøve med lidt diplomati først? Bare for et syns skyld?

POTUS: Hov, der kom lige en sms fra Jong un. Skal lige læse den. Bum bum. Kuk. Kuk. 'Cu 2 morrow'. Bum bum. Nu skal jeg tweete. Hvad er nu min kode?

Stabschefen: Hvornår lærer du det?

POTUS: Begynder det ikke med b? B som i bombe. Bo siger Bo, mbe siger mbe. Bo-mbe. Hvornår er det nu det der naturprogram kommer? Nå, fuck. Jeg streamer det. Hvor kom vi fra? Iran? Sundhedsreform? Handelskrig? Make America great, and me even greater?

Udenrigsministeren: Vi kom fra bombe. Bo siger Bo..

POTUS: Hvad fanden er det for en stueplante der i hjørnet? Den har jeg ikke set før. Skal vi lige kigge på den. Jeg tror den trænger til vand.

(Her begyndte jeg at blive nervøs. Jeg hader at få buksevand, så jeg krabbede mig sidelæns hen mod døren og prøvede ikke at vække opsigt. Diskret)

POTUS: Hvad fanden. Den er levende. Kødædende? Ha ha. Lige min type. Kom kom, lille skat, kom kom, napper du?

(Jeg så ingen anden udvej end at tage flugten inden min forklædning blev afsløret. Det sidste jeg så og hørte var POTUS der trak en Colt og sigtede mod det sted jeg stod for 1 sekund siden og en rungende latter og 5 skarpe skud. Så gik jeg stille ud idet jeg prøvede at bevare min værdighed og holde pulsen nede)

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…

EU som økonomisk og politisk projekt

I disse år hvor EU projektet knager i fugerne, specielt efter Brexit, er det nok værd at mindes den egentlige - som jeg opfatter det - motivering for det europæiske projekt.

Fra starten af EU projektet har det primært været et politisk projekt, hvor man har søgt en stadig dybere integration af medlemsstaterne.

Det er netop det der ofte kritiseres af modstandere; man ønsker ikke at afgive suverænitet og magt til et overstatsligt EU.

Men her er vi ved kernen af EU samarbejdet og i den forstand er krisen i EU en eksistens- og identitetskrise:

Fordi kernen i EU er en stadig øget politisk integration og måske til sidst en egentlig EU stat gennem økonomisk integration. Og formålet med denne stadig dybere politiske og økonomiske integration og dermed afgivelse af suverænitet er at undgå krig i Europa.

Derfor har modstanderne ret når de siger at EU ønsker mere magt til det overstatslige organ og mindre til medlemslandene; men de glemmer den gode grund til dette ønske og denne bestræbelse; en …